Ejendomsmægler
home a/s
home Svendborg
Vi søger en dygtig ejendomsmægler til home Svendborg. Du træder ind i et velfungerende team af søde, humoristiske og dygtige kollegaer, som har ét mål i hverdagen - nemlig at skabe de bedst mulige resultater. Vi har stor fokus på vores kunder og vores betydning for køber og sælger.
Vi ønsker, at vores nye kollega har et godt humør, er imødekommende – kort og godt – et godt menneske. Som menneske trives du bedst ved selv at have indflydelse på dine arbejdsopgaver, samtidig med at du fungerer godt i et team med et fælles mål.
Du bliver en del af Mahler & Co., som driver 3 home forretninger beliggende i Svendborg, Ringe og Faaborg, og ser hele Syd- og Midtfyn som vores hjemmebane.
Vi søger en ejendomsmægler til vores forretning, der:
- Har ejendomsmægleruddannelsen eller anden relevant uddannelse
- Er den fødte sælger uden smartness og med høj troværdighed
- Har højt gå-på-mod og en smittende positiv energi.
Vi tilbyder dig:
- En spændende arbejdsplads, hvor vi er menneske før mægler, og hvor vi går så langt, som det kræves for at vores kunder oplever dette i enhver kontakt med os.
- En forretning hvor din kalender er fyldt op med mægleropgaver
- Fuld backup på de administrative arbejdsopgaver, så du kan gøre, hvad du er bedst til.
- Et behageligt og positivt arbejdsmiljø.
- Et team af dygtige medarbejdere med en god energi og et højt humør og hvor empati og ordentlighed er værdier, vi hver dag står på mål for.
- En kultur, der er præget af vindermentalitet, fighterånd og viljen til at lykkes.
- Attraktive lønvilkår med gode indtjeningsmuligheder
- Et stærkt bagland, med de nødvendige værktøjer i form af efteruddannelse både internt via home University og via Dansk Ejendomsmæglerforening.
- Gode personlige udviklingsmuligheder
Vi forventer, at du er:
- Menneskekender, der forstår at afdække og imødekomme kundernes behov
- Åben og engageret i din skriftlige og mundtlige kommunikation
- Selvstændig og resultatorienteret
- Positiv livsindstilling, et godt humør og et højt energiniveau
- Indstillet på at tage uddannelsen til ejendomsmægler, hvis du ikke har den med i bagagen.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så send en skriftlig ansøgning med relevante bilag via nedenstående link.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen at kontakte butikschef Anders Bo Christensen på telefon 30209813 eller Ansvarlig indehaver Mark Mahler på telefon 60918010.
Alle ansøgninger vil naturligvis blive behandlet med diskretion.
Kom Godt Hjem!
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mark Mahler
Tlf.: 62214200
Tlf.: 60918010
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: