Få opslag som dette inden alle andre

Bioanalytiker til Vævscenter Syddanmark

Region Syddanmark


Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger en bioanalytiker på fuld tid i afdelingens vævscenter pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

I Vævscenteret håndteres dels knoglevæv, som udtages på de ortopædkirurgiske afdelingerne i Region Syddanmark, dels vaskulære allografter som udtages på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling på OUH, samt væv der er importeret fra udlandet. Derudover håndteres fækal mikrobiota transplantater (FMT), som anvendes primært til patienter med svær tarminfektion, men også til diverse forskningsprojekter. Vævsbankvirksomheden i KIA er underlagt Vævsloven.

Der er 2 bioanalytikere ansat i Vævscenteret og en afsnitsleder, der er cand. scient.

Opgaverne i Vævscenteret er:

  • Oprettelse af vævsdonorer, og registrering af væv i KIAs LIMS system Prosang
  • Forarbejdning af vævskomponenter
  • Frigivelse af væv herunder håndtering af importeret væv
  • Udlevering af væv
  • Lagerstyring af alle vævskomponenter i vævscenteret (inklusiv væv opbevaret på de ortopædkirurgiske afdelinger i Region Syddanmark)*
  • Undervisning af personale på relevante kliniske afdelinger i Region Syddanmark i Vævscenterets kvalitetssystem
  • Valideringer af nyt udstyr mm
  • Samarbejde med forskere omkring forarbejdning og levering af væv (primært FMT) til diverse projekter

*1-2 gange pr måned skal der afhentes/leveres knoglevæv på de ortopædkirurgiske afdelinger i Region Syddanmark, og kørekort er derfor nødvendigt.

Arbejdstider
Den daglige arbejdstid kl. 7-15.

Vi ser gerne, at du

  • har kendskab til arbejdet med og regulering af SOHOs (blod, væv og celler) – men det er ikke et krav
  • har kendskab til LIMS systemet ProSang – men det er ikke et krav
  • har erfaring med blodprøvetagning - men det er ikke et krav
  • har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer
  • har lyst til at arbejde i en afdeling med fokus på høj kvalitet og service
  • er indstillet på at arbejde i et mindre team hvor det personlige bidrag til arbejdsmiljøet er altafgørende

Vi tilbyder

  • en grundig oplæring, både praktisk og teoretisk
  • et højt fagligt niveau
  • gode kollegaer fra forskellige faggrupper
  • et team hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation, nysgerrighed og godt humør er nøgleord
  • mulighed for faglig og person udvikling ved deltagelse i valideringer, forskningsprojekter, seminarer, mv.

Om afdelingen
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af Blodbanken, Vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt immundefekter og blodsygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, paramedicinere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.

Yderligere information
Yderligere information om afdelingen findes på www.ouh.dk/kia

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Vævscenterets leder Dorte Kinggaard Holm cand. scient. phd (2383 0520).

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.

Ansættelsessamtaler
Vi holder ansættelsessamtaler den 14.01.2025.

Afdeling: Klinisk Immunologisk Afdeling

Stillingsbetegnelse: Bioanalytiker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 05-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2705956//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.