Få opslag som dette inden alle andre

Har du lyst til at uddanne fremtidens medarbejdere inden for Finansiel Rådgivning, Økonomistyring og Revision?

Erhvervsakademi Kolding/IBA Int. Business Academy



Har du lyst til at uddanne fremtidens medarbejdere inden for Finansiel Rådgivning, Økonomistyring og Revision?

IBA Erhvervsakademi Koldings finansielle/økonomiske fuldtidsuddannelser er finansøkonom-, financial controller- og finansbachelorstudierne.

Du vil primært være underviser på disse 3 uddannelser, hvor du bliver en del af et team sammen med 12 andre adjunkter og lektorer. Du kommer til at undervise inden for det juridiske fagområde i – primært erhvervsjura, men også gerne inden for skatteret, bolighandel og privatøkonomisk rådgivning, hvor du bliver tilknyttet en faggruppe på ovenstående uddannelser.

De finansielle/økonomiske fuldtidsstudier
Uddannelsernes formål er at kvalificere dimittenderne til at kunne udføre salg, rådgivning og sagsbehandling inden for ejendomshandel, ejendomsadministration, bank og realkredit, forsikring og revision samt til at kunne udføre opgaver inden for økonomistyring i private og offentlige virksomheder.

Vi lægger vægt på en praksisnær tilgang til undervisningen, og en stor del af den foregår i samarbejde med andre faggrupper. Undervisningen er i stor udstrækning tilrettelagt som tværfaglige forløb og foregår i samarbejde med relevante aftagervirksomheder.

Arbejdsopgaverne
Du har stor indflydelse på din dagligdag og deltager sammen med afdelingens øvrige medarbejdere både i tilrettelæggelse af den daglige undervisning og den fremtidige udvikling af uddannelsens profil og akademiet som helhed.

Arbejdsopgaverne er:

  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen – både i de selvstændige fag og i tværfaglige undervisningsforløb.
  • Vejledning i forbindelse med større projekter og hovedopgaver.

Derudover består dit arbejde som underviser også i at sikre uddannelsens videngrundlag til gavn for både de studerende og for det erhvervsliv, de får job i efter uddannelsen.
Dette sker via:

  • Ajourføring af dine egne kompetencer gennem interne og eksterne kurser og andre videnaktiviteter.
  • Produktion, fremskaffelse og omsætning af ny viden ved at du selvstændigt eller i samarbejde med kolleger gennemfører forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter.

Hvis du ikke allerede er lektorbedømt, vil du blive ansat som adjunkt og skal i løbet af de første tre år gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb med fokus på pædagogisk udvikling og videnarbejde, herunder forskningsmetodologi.
Profil
Du er cand.jur., cand.merc.jur. eller har tilsvarende kompetencer gennem en videregående uddannelse på kandidatniveau. Du kan sætte din faglighed i spil over for studerende og kolleger på en måde, hvor du gør det komplekse let forståeligt.

Du har viden og erfaring fra dit tidligere og/eller nuværende arbejde med praktisk brug af jura, herunder gerne skatteret og/eller erfaring fra ejendomshandel.

Du interesserer dig for mennesker og relationer og har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Samtidig er det en fordel i jobbet som underviser, at du er robust og har en analytisk og struktureret arbejdsform, da der ofte er mange bolde i luften.

Du har erfaring fra erhvervslivet og kan trække på cases og eksempler derfra, som kan inddrages og omsættes i undervisningen.

Hvis du allerede har erfaring med undervisning og/eller erfaring indenfor relevant anvendt forskning (Ph.D.), er det kun et plus.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid, og der ønskes tiltrædelse 1. marts 2025 - gerne før. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende relevant overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.

Arbejdssted
Som ansat på IBA Erhvervsakademi Kolding indgår du i et godt arbejdsmiljø i vores nye moderne bygning på havnen i Kolding. Du bliver en del af en professionel, humørfyldt og socialt orienteret organisation, hvor der er god plads til individet med respekt for helheden.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at komme forbi og møde dine nye kolleger, er du velkommen til at ringe til uddannelseschef Helle Berg Melgaard på tlf. 24 29 70 16 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist
Ansøgninger indsendes via elektronisk link.

Ansøgningsfristen er onsdag den 8. januar kl. 12.00.

Samtaler gennemføres løbende.

På IBA ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.

Afdeling: Havneparken 1 6000 Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsakademi Kolding/IBA Int. Business Academy



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsakademi Kolding/IBA Int. Business Academy

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2705974//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.