Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæge til Urologisk Afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus

Region Syddanmark


På Urologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus er der per 1.juni 2024 en stilling ledig som urologisk overlæge.
Vi søger en ny kollega, der er speciallæge i urologi.

Ansøgeren behøver ikke at være subspecialiseret. Der vil være mulighed for at udvikle særlige kompetencer og ansvar inden for afdelingens behandlingsområder. Dette efter nærmere aftale.

Vigtigste kvalifikation vil være lysten og evnen til at videreudvikle afdelingen, både af de kompetencer afdelingen varetager i øjeblikket, men også at være med til opdyrke nye områder, der kan komme patienterne og afdelingen til gode.

Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kolleger og personlig udvikling er udgangspunktet for, at vi alle kan levere arbejde af høj kvalitet.

Arbejdstilrettelæggelsen er skitseret nedenfor. Arbejdsplanlægningen vil dog søges tilrettelagt således, at den i en hvis udstrækning vil tage hensyn til den enkelte ansøgers ønsker. For eksempel i de tilfælde, hvor ansøger har lang afstand til bopæl.

Afdelingens faglige og organisatoriske profil:
Urinvejskirurgisk afdeling ledes af en cheflæge og en chefsygeplejerske.

Det er en selvstændig afdeling, som råder over 10 heldøgnssenge.i en nybygget sengeafdeling, der blev indviet marts 2020.

Et ambulatorium med pt. 14 lægebemandede søjler og 8 sygeplejesøjler ugentligt. Til ambulatoriet er knyttet et urodynamisk laboratorium, samt projektsygeplejerske og forløbskoordinatorer. Ud over almen ambulatorie virksomhed udføres der transperineale fusionsbiopsier af prostata, laserbehandling af overfladiske blærepolypper, TUMT, hormon behandling af kastraktions refratære prostata cancer patienter med mere. Nuclear medicinsk afdeling bidrager med blandt andet NaF og PSMA PET samt renografiske undersøgelser. Desuden rummer afdelingen en sexologisk klinik der i øjeblikket varetages af sygeplejerske, der er master i sexologi.

Urinvejskirurgisk afdeling disponerer for tiden over 5 operationslejer samt halvanden leje på robotstuen pr. uge på den centrale operationsgang. 7 samme dags kirurgiske lejer pr. uge i Dagkirurgisk Afsnit. Afdelingen har en årlig aktivitet på ca. 1.000 operationer og ca. 10.000 ambulante besøg inkl. 3300 endoskopier

Urinvejskirurgisk afdeling varetager udover den ovennævnte robotassisterede kirurgi al basisurologi samt almindelig børneurologi i samarbejde med pædiatrisk afdeling. Endvidere samarbejdes med Nefrologisk afdeling vedr. anlæggelse af peritonealdialyseadgange (regionsfunktion).

Afdelingen har udover dette funktion i mikrokirurgiske operationer som varicoceler.

Arbejdstilrettelæggelse:
Dag arbejdstiden er 07.45 til 16.15, og indeholder udover dagfunktion også tid til administration. Vagten foregår i en 8 skiftet vagt fra bolig. Fra 08-17 er der urologisk forvagt, og herefter varetages forvagt funktionen af kirurgisk afdeling. Dog håndteres stuegang lørdag og søndag også af urologisk læge.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde:
Ansøgeren vil skulle deltage i speciallægeuddannelsen, idet afdelingen er normeret med både KBU, introstilling og hoveduddannelse i urologi. Desuden har afdelingen kandidatstuderende i medicin som led i stamafdelingskonceptet.

Ansøgere til stillingen bedes forholde sig til speciallægens 7 lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer. Udfyld skemaet her, eller hent det via følgende link.

Praktiske oplysninger:
Du kan få yderligere information om afdelingen ved at kontakte ledende overlæge Søren Sørensen Madsen på telefon 79185070.

Løn –og ansættelsesvilkår i henhold til den, mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger, indgåede overenskomst for overlæger.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Ansættelsestidspunkt 1.april 2025 eller efter aftale.
Ansøgning samt CV sendes via nedenstående link senest 24. januar 2025
Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital:
Et akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:

  • Patient og kundefokus
  • Det hele sygehus
  • Tilpasning til nye vilkår

Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus, herunder den fulde implementering af den fællesakutmodtagelse, fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.

Med kandidatuddannelsen i medicin, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.

Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.

Afdeling: Urinvejskirurgisk Afdeling

Stillingsbetegnelse: Overlæge, Speciallæge

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 24-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2725620//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.