Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Elevhjemmet Neptun, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi

Region Syddanmark


Brænder du for at arbejde med børn- og unge med særlige behov, og har du lyst til at gøre en forskel i deres hverdag? Vi søger en robust og engageret social- og specialpædagog til vores bosted for børn og unge med hørenedsættelse. Her arbejder vi med en unik målgruppe, der alle har forskellige udfordringer - fælles for dem alle er deres høretab.

Elevhjemmet Neptun er et botilbud for børn og unge i alderen 6-25 år med nedsat hørefunktion, samt eventuelle udfordringer på det kognitive, følelsesmæssige og sociale område. Elevhjemmet er normeret til at huse 9 børn. Botilbuddets lovgrundlag er omfattet af Barnets lov §43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 samt Servicelovens §107.

Elevhjemmet ligger ved siden af Fredericiaskolen, som er en regional specialskole bestående af grundskole - Fredericiaskolen og STU Merkur. Eleverne på skolen har hørenedsættelse og/eller andre kommunikative vanskeligheder, og der er i øjeblikket 26 elever i grundskolen, og 4 elever på STU.
Vi er en del af CKV - Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi.

Der kan være forskellige årsager til, at børnene får en plads på Elevhjemmet. Det kan være på grund af den lange afstand fra hjemmet til skolen, behov for at tilbringe en større del af fritiden med ligestillede, eller behov for aflastning i hjemmet.

Vi ønsker en kollega som:

  • Er uddannet pædagog
  • Er dygtig til at skabe relationer og opbygge tillid
  • Er omsorgsfuld, tålmodig og tolerant
  • Har en anerkendende og motiverende tilgang
  • Er psykisk robust, samt er troværdig og synlig i sin rammesætning over for børnene og de unge
  • Kan se sig selv i arbejdet med en målgruppe, hvor der kan forekomme udadreagerende adfærd
  • Har forståelse for de udfordringer, som børnene rummer, og er nysgerrig på de underliggende årsager til udfordrende adfærd
  • Har erfaring med Low Arousal og konfliktnedtrapning
  • Er en holdspiller, med gå-på-mod, og som er klar på at indgå aktivt i vores team
  • Erfaring inden for børne- og ungeområdet er en fordel, men ikke et krav
  • Det er en fordel at have kendskab til tegnsprog eller tegnstøttet kommunikation, men ikke et krav

Vi tilbyder:

  • Skønne børn og unge
  • En arbejdsplads, hvor humor, kollegial sparring, og et godt sammenhold, vægtes højt
  • Et team med stort engagement og villighed til at hjælpe hinanden
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, dialog, samarbejde, og hvor der tilbydes supervision
  • Undervisning i tegnsprog

Arbejdstider
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Som personale dækker vi vagter i huset alle årets dage, døgnet rundt. Dette betyder, at du vil indgå i et vagtrul, hvor der forekommer både dagvagter, aftenvagter, rådighedsvagter (sovende nattevagt med rådighedsfunktion), samt arbejde hver 2. weekend.

På Elevhjemmet er der kultur for gensidig fleksibilitet. Dette betyder, at medarbejderne har gode muligheder for at få indfriet ønsker til arbejdsplanen, men samtidig er der også en pligtopfyldende kultur i forhold til at hjælpe til, hvis der opstår særlige eller uforudsete behov på arbejdspladsen.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Region Syddanmark indhenter offentlig straffeattest ved alle ansættelser på sociale tilbud og specialundervisningstilbud. Da du vil få kontakt med børn under 15 år, indhentes også børneattest.

Tiltrædelse
Den 1. april 2025

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 16. februar 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 21. februar 2025.

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag via linket 'Søg stillngen'

Har du spørgsmål til stillingen
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ullis Wagnholt Johansen, tlf. 24838264, mail eller teamkoordinator Charlotte Rand, tlf. 29203176, mail

Afdeling: Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Socialpædagog

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Fredericia

Ansøgningsfrist: 16-02-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (16.02.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2731703//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.