Speciallægestillinger ved Ortopædkirurgisk afd. O - Odense Universitetshospital
Region Syddanmark
Der udbydes 2 speciallægestillinger på ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital indenfor hoftealloplastikkirurgi med besættelse pr. d 01.05.25, eller efter aftale. Stillingerne kan besættes på enten overlæge- eller afdelingslægeniveau.
Om stillingen
Hovedfunktionen vil være inden for hoftealloplastikkirurgi og derudover deltagelse i varetagelsen af den traditionelle bagvagtsfunktion, samt varetagelse af funktionen i Den Fælles Akutmodtagelse. Der vil være ambulant samt operativ funktion i Svendborg. Der lægges stor vægt på forskning og ansøger skal være villig til at understøtte og deltage i forskningsprojekter inden for fagområdet.
Om afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling O er en stor, spændende universitetsafdeling med højt tempo og udfordringer, hvor patienten sættes først med baggrund i faglig kvalitet, forskning og udvikling. Afdelingen har funktioner på såvel hoved-, regions-, højt specialiseret og landsfunktionsniveau og er centralt placeret i OUH’s traumecenterfunktion. Afdelingens læger indgår i den ortopædkirurgiske vagt i FAM. Der er flere veletablerede forskningslaboratorier (knogle-/brusklaboratorium, stereorøntgenlaboratorium og gang-analyselaboratorium), desuden er Ulykkesanalysegruppen en del af afdelingen.
Internt i afdelingen er der tradition for et godt samarbejde mellem sektorerne. Vi tilstræber en god tone og et godt arbejdsmiljø og er afhængige af at alle bidrager til fællesskabet. Afdelingen består af en enhed i Odense og en i Svendborg. Endvidere er der samarbejde med Sygehus Lillebælt, Kolding og Rigshospitalet.
Se mere om OUH og afdelingen på: Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH
Om hoftealloplastiksektoren
Udover basiskirurgi med THA varetages den højt specialiserede revisionskirurgi med stort knogletab, samt ledbevarende hoftekirurgi (periacetabulære- og femurosteotomier). Der er samarbejde med traumesektoren i forbindelse med bl.a. acetabulumfrakturer.
Ansøgning, samtale og ansættelsesvilkår
Ansøgningen motiveres og disponeres i forhold til de syv kompetencerområder inklusiv forskningsunderstøttende aktivitet.
Ansøgningen skal være bilagt CV, dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og evt. efter- og videreuddannelse.
Ansøgningsfristen er d. 20.02.25. Der afholdes løbene ansættelsessamtaler. Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og FAYL respektive FAS.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til:
Hoftealloplastikkirurgi: Ledende overlæge Martin Haagen Haubro. Tlf 2077 1449. Mail:
Cheflæge Lonnie Froberg. Tlf: 2028 0321. Mail:
Afdeling: Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense-Svendborg
Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge/overlæge
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 20-02-2025