Få opslag som dette inden alle andre

Hygiejnesygeplejerske/hygiejnekonsulent til Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark


En stilling som hygiejnesygeplejerske/hygiejnekonsulent på 37 timer/uge er ledig til besættelse 1. maj 2025 eller efter aftale.

Vil du være med til at styrke og udvikle det infektionshygiejniske område, som en del af Sygehus Sønderjyllands målrettede arbejde med patientsikkerhed og kvalitet? Så er dette job måske noget for dig.

Infektionshygiejne er forankret i Kvalitet og har et tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, særligt Mikrobiologi.

I det infektionshygiejniske felt arbejdes der kontinuerligt med forebyggelse, smitteopsporing og indsamling af data. Dertil arbejdes med målrettede patientsikkerhedsområder, herunder lokale forbedringsprojekter i samarbejde med udvalgte afdelinger, såvel som implementering af nationale og regionale indsatser.

I forbindelse med den nye sundhedsstruktur forventes et styrket samarbejde med kommunerne, også inden for det infektionshygiejniske område.

Om jobbet
I denne stilling får du en bred opgaveportefølje med udgangspunkt i Kvalitets kerneopgave, hvor formålet er at bidrage til at udvikle, implementere og fastholde, klinisk, organisatorisk og patientoplevet kvalitet på Sygehus Sønderjylland.
Som hygiejnesygeplejerske/hygiejnekonsulent skal du:

  • Informere, undervise og rådgive om infektionsforebyggelse på tværs af faggrupper og specialer på alle niveauer i organisationen
  • Koordinere udredning af infektionsudbrud og iværksætte nødvendige infektionshygiejniske tiltag
  • Koordinere de infektionshygiejniske indsatser på sygehuset i samarbejde med afdelingsledelserne
  • Udarbejde og formidle retningslinjer samt foretage lokale risikovurderinger
  • Udføre målrettede opgaver i forbindelse med kvalitetsudvikling, herunder deltage i forsknings- og udviklingsprojekter, infektionshygiejniske vurderinger ved om- og nybygning samt rådgive i forbindelse med Den Grønne Omstilling
  • Identificere områder med mulighed for udvikling af forbedrede arbejdsgange ud fra et infektionshygiejnisk perspektiv.

Om dig
Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:

  • Autoriseret hygiejnesygeplejerske eller en sygeplejerske med bred klinisk erfaring, og kendskab til det infektionshygiejniske område, der er villig til videreuddannelse til autoriseret hygiejnesygeplejerske
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i en uforudsigelig hverdag
  • Er fleksibel, initiativrig, har overblik og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Kan lave skriftlige fremstillinger i forbindelse med sagsbehandling og rapportering
  • Har erfaring med litteratursøgning
  • Har gode formidlings og samarbejdsevner, gerne erfaring med undervisning
  • Kan tage ansvar for at prioritere egne arbejdsopgaver og er fleksibel i sin arbejdstidstilrettelæggelse
  • Har erfaringer med ledelse/projektledelse og forbedringsarbejde
  • Har erfaringer fra tværsektorielt samarbejde.

Om hygiejneteamet
Vi er et lille og aktivt team af hygiejnesygeplejersker, som arbejder tæt sammen med de øvrige teams i Kvalitet og tilbyder:

  • En spændende og varierende hverdag med høj faglighed
  • Et arbejde i et kreativt alsidigt tværfagligt miljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar, gode samarbejdsrelationer med sygehusets øvrige afdelinger, direktion og regionshuset
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Om afdelingen: Kvalitet
Kvalitet er en stabsafdeling med 16 medarbejdere. Vi arbejder i faglige fællesskaber og varetager overordnet opgaver inden for kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, kvalitetsdatabaser, læring af klager, brugerinddragelse og frivillighed, infektionshygiejne, patientforløb samt tværsektorielt samarbejde og sæsonvaccination. Vi anvender data og evidens i vores arbejde med løbende forbedringer.

Hos os bliver du en del af et dynamisk og uformelt miljø, hvor samarbejde, tillid og troværdighed er bærende værdier. Vi vægter den faglige professionalisme højt og du vil få tildelt ansvar og gode muligheder for kompetenceudvikling. Samarbejde og dialog på tværs af faggrupper og afdelinger er en naturlig del af arbejdet.

Din primære arbejdsplads vil være i Aabenraa, men der vil være opgaver på de øvrige matrikler i Tønder og Sønderborg samt i regionshuset, hvorfor egen bil er en nødvendighed.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal være os i hænde senest den 22. marts 2025. Ansøgningen sendes via ”søg stillingen”. Vedhæft venligst ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag.

Du vil blive bedt om at gennemgå en case til en eventuel ansættelsessamtale.

Sygehus Sønderjylland indhenter altid referencer på den ansøger, der tilbydes stillingen.

Du kan læse mere om Sygehus Sønderjylland på https://sygehussonderjylland.dk

Afdeling: Kvalitet

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske med specialuddannelse

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 22-03-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2751382//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.