Få opslag som dette inden alle andre

Strategisk planlægger til nye udviklingsprojekter i Halsnæs

Halsnæs Kommune


I de kommende år er der fart på udvikling af både Hundested og Frederiksværk. Derfor søger vi en strategisk planlægger med sans for byrum og destinationsudvikling, og som brænder for at udvikle by og land med udgangspunkt i det, der gør Halsnæs unik.

Vi er i fuld gang med at realisere den store og visionære udviklingsplan for Hundested by og havn, som byrådet vedtog i 2022. Udviklingsplanens primære fokus er at binde Hundested by og havn sammen, så byen får en samlet og levende bymidte, der er attraktiv for byens mange borgere og turister. Udviklingsplanen skal samtidigt søge at løse udfordringer i forhold til infrastruktur og klimatilpasning. Her kan du læse mere om vores store arbejde med realiseringen af udviklingsplanen Råt og autentisk Hundested.

Dertil kommer, at vi som led i udmøntningen af kommunens Vision 2035 er i færd med at realisere vores nye bosætningsstrategi, hvor strategisk byudvikling indgår som det centrale hovedspor. Endvidere arbejder vi med at få implementeret vores nye natur- og outdoorstrategi, der ligeledes er et centralt element i vores Vision 2035.

Dine roller er
Din centrale opgave i de kommende år er at koordinere realiseringen af Hundesteds udviklingsplans mange visionære elementer i nært samarbejde med kommunens organisation, rådgivere, bidragende fonde og Hundesteds kerneaktører og engagerede borgere. En anden central opgave er at bidrage til at forme de bystrategiske indsatser i bosætningsstrategien og initiativerne i natur- og outdoorstrategien.

Vi har derfor brug for en projektleder, der er vant til at arbejde selvstændigt med at håndtere udviklingsprojekter og samtidig har indsigt i arbejdet i en politisk ledet organisation. Du har værktøjskassen fuld af projekt-, samarbejds- og styringsredskaber og lyst til at være med til at forme fremtidens Halsnæs.

Der er flere større tværgående udviklingsprojekter i gang og på vej, og det er forventningen, at du skal medvirke i flere af projekterne. Du skal derfor have lyst til, at din opgaveportefølje skifter alt efter, hvor der er mest brug for dig.

Vi søger en
Skarp og erfaren planlægger med strategisk og politisk tæft, der har udviklet projekter fra de første tanker til anlæg og ibrugtagning, og som:

  • Har en tværgående faglighed inden for byudvikling, byrum, klimasikring, el. lign.
  • Har en stor værktøjskasse inden for projektledelse og rådgiverstyring og gode eksempler på at have brugt den.
  • Evt. har erfaring med fundraising og et ønske om at deltage i at udvikle kommunens tværgående arbejde med fundraising.
  • Er teamplayer, der i de kommende år har fokus på udviklingsprojekternes organisering, finansiering og udmøntning.
  • Er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt. Du kan indgå i konstruktive dialoger og forhandlinger med borgere, foreninger, erhvervsliv og developere, der kan have modsatrettede interesser.

Hvem er vi?
Du bliver placeret centralt i fagområdet By og Miljøs stab, der udover områdechefen består af 3 konsulenter. Herfra understøtter vi områdets 3 faglige afdelinger og driver større strategiske udviklingsprojekter. Du får et tæt samarbejde med vores planlæggere, trafik-, natur-, kultur- og erhvervsmedarbejdere samt eksterne aktører som Visit Nordsjælland, fonde samt by- og destinationsudviklingsrådgivere.

Halsnæs er en attraktiv bosætningskommune med stærke lokalsamfund og utrolig mange ildsjæle. Vi arbejder målrettet med kommunens stedbundne kvaliteter og udover den nye udviklingsplan for Hundested, arbejder vi konkret med bl.a. udvikling af kommunens bosætningsstrategi, etablering af et nyt museum på Hundested Havns nordmole, realisering af natur- og outdoorstrategien for halvøen Halsnæs og herunder videreudvikling af vandsportsdestinationen i Lynæs.

Hos os bliver du en del af:

  • Et dynamisk miljø, hvor der er plads til dine initiativer og gode ideer.
  • Et tværfagligt miljø inden for erhvervsudvikling, byplanlægning og kultur.
  • En hverdag, hvor der rykkes noget hver dag – i en kommune, der vil noget.

Løn og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst samt efter principperne om Ny Løn.

Kontakt: Chef for By og Miljø Peter H. Schaarup, tlf. 24 43 14 83.

Ansøgningsfrist
Senest søndag den 23. marts via dette link.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. marts. Evt. anden samtale den 27. marts.

Forventet ansættelsesstart den 1. maj.

Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (23.03.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Halsnæs Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2755135//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.