Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge eller Afdelingslæge til Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling på Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark


Vi søger en engageret kollega til Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling på Sønderborg Sygehus – en del af Sygehus Sønderjylland. Stillingen ønskes besat af en speciallæge i oto-rhino-laryngologi med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller efter aftale.

Vi leder efter en profil, der altid sætter patienten først, arbejder med høj faglighed og værdsætter tværfagligt samarbejde. Du trives i en mindre enhed, hvor fællesskab og fleksibilitet er nøglen til succes, og hvor du med stolthed gør en forskel sammen med dine kollegaer.

Om afdelingen
ØNH-kirurgi er en akut modtageafdeling i Sønderborg med tilknyttet audiologisk klinik. Afdelingen har almindelig ØNH-ambulatorievirksomhed, en større søvnklinik og bemander knap to operationslejer dagligt. Der er tilknyttede senge til indlagte patienter. Vi behandler alle patientkategorier på hovedfunktionsniveau og har regionsfunktion inden for bl.a. stapeskirurgi, ydre næsekirurgi, thyreoideakirurgi, spytkirtelkirurgi og halscyster. Afdelingen råder over opdateret CAS-FESS-udstyr samt udstyr til Dise-undersøgelser.

Vi er i alt 56 medarbejdere fra forskellige faggrupper, herunder:

  • 1 cheflæge
  • 5 overlæger
  • 1 afdelingslæge
  • 2 HU-læger
  • 1 introduktionslæge
  • 1 overlæge i audiologisk klinik på deltid

Samlet set har vi over 40.000 patientkontakter om året. Alle overlæger og afdelingslæger indgår i en 6-skiftet vagtordning, hvilket du skal være indstillet på at deltage i.
Vi er en afdeling, hvor fagligheden vægtes højt. Du vil deltage i undervisning af kollegaer, sygeplejersker og studerende. Vi arbejder i teams på tværs af faggrupper og har en flad ledelsesstruktur.

Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet speciallæge i oto-rhino-laryngologi
  • Er engageret og sætter patienten i centrum
  • Har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • Er ambitiøs og interesseret i faglig udvikling

Vi tilbyder:

  • Karrieremuligheder tilpasset dine interesser og behov
  • Mulighed for oplæring i kirurgiske områder, der har din interesse (f.eks. thyreoideakirurgi, bihulekirurgi)
  • Stort fokus på uddannelsesmiljøet – både for uddannelseslæger og speciallæger
  • Et godt arbejdsmiljø med stærke tværfaglige relationer og samarbejde

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for læger.
Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet samtykke til børneattest.

Ansøgningsprocedure
Ansøgning modtages kun elektronisk og skal vedlægges kopi af speciallægeautorisation samt CV.
For yderligere oplysninger kan cheflæge Jens Pilgaard Jacobsen kontaktes på tlf. 79 97 71 66 eller mail .

Ansøgningsfrist: 23. marts 2025.

Afdeling: Øre-næse-halskirurgi

Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge/overlæge

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Sønderborg

Ansøgningsfrist: 23-03-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (23.03.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2757870//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.