Få opslag som dette inden alle andre

Akademisk medarbejder/Sagsbehandler til Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen


Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker og miljø ved at sikre beskyttelse mod skadelige virkninger af ioniserende stråling? Og drømmer du om at være en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er i fokus? Så er du måske vores nye kollega i Herlev.

Om Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse
Brug af stråling er afgørende for de millioner af medicinske billeddiagnostiske undersøgelser, der foretages på bl.a. de store hospitaler og mindre tandklinikker, samt for en stor del af den kræftbehandling, der årligt gennemføres i Danmark. Stråling er også essentielt for kvalitetskontrol og drift af centrale danske infrastrukturelementer som bygninger, broer, veje og energidistribution samt for produkt- og fødevarekontrol. Endelig anvendes stråling i stigende grad til sikring og grænsekontrol.

Du bliver en del af den danske myndighed for strålebeskyttelse: Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS). Vi arbejder for at beskytte patienter, personale, befolkning, dyr og miljø mod skadelige virkninger af ioniserende stråling fra både kunstige og naturlige strålekilder. SIS varetager alle myndighedsopgaver inden for strålebeskyttelse i samfundet og bidrager til både det radiologiske og nukleare beredskab. Internationalt repræsenterer SIS Danmark på strålebeskyttelsesområdet, blandt andet i EU, IAEA og nordiske fora.

Din hverdag hos os 
Du vil blive en del af sektionen Medicinsk Anvendelse (MED), hvor du primært vil have fokus på anvendelse af strålingsgeneratorer inden for sundhedssektoren. I MED er vi 13 kolleger, men du vil også komme til at samarbejde med kolleger i de to andre sektioner: Industri, Forskning og Miljø; Dosimetri, Måling og Beredskab. På SIS er vi i alt 40 med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvor vi fokuserer på at lære af hinanden og udnytte alles styrker bedst muligt.

Dine primære arbejdsopgaver vil være centreret omkring:     

  • Behandling af ansøgninger om tilladelse samt registreringer af strålekilder, udstyr og anlæg
  • Planlægning og gennemførelse af tilsyn
  • Rådgivning
  • Undervisning og udarbejdelse af faglige vejledninger og pjecer til brugerne.

Vi udfører tilsyn både individuelt og i teams, og du er med til at planlægge tilsynene, så der er god mulighed for at tilpasse tilsynsaktiviteter med privatlivet.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har enten en relevant kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område som f.eks. cand.scient. eller cand.polyt. eller en relevant professionsbacheloruddannelse som f.eks. radiograf eller bioanalytiker. Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt og både til borgere og eksperter.

Vi vægter dine personlige kompetencer højt. Du skal kunne demonstrere overblik, have forståelse for arbejdet i et højt teknisk specialiseret område, udvise selvstændighed og initiativ, have gode samarbejdsevner og kunne arbejde systematisk og struktureret under frie rammer. Endelig sætter vi pris på et godt humør.

Vi forventer desuden, at du har kørekort og kan påtage dig nogen rejseaktivitet, da SIS’ tilsynsopgaver dækker hele landet.

Det vil være et yderligere plus, hvis du:

  • har kendskab til strålingsfysik og dosimetri 
  • har erfaring med tilsyn, kvalitetssikring og audit
  • har gode IT-kundskaber
  • udviser selvstændighed og initiativ, men også trives med at arbejde ud fra vejledninger og guidelines.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver. Vi vægter faglighed og et godt socialt arbejdsmiljø højt. Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid, hvor der er mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde.

Om ansættelsen

Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund vil du blive ansat som:

akademisk medarbejder efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation

eller

bioanalytiker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Danske Bioanalytikere

eller

radiograf efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Dansk Sygeplejeråd.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, vil du blive ansat efter gældende overenskomst.

Kontakt os gerne  
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Hanne Waltenburg på 4454 3468 eller Jens Peter Bangsgaard på 4454 3475.

Er du interesseret?
Send os din ansøgning med CV og eksamensbevis via dette link. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22 og 23. Du kan læse mere om os på sst.dk

Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Sundhedsstyrelsen

Hovedkontor: Islands Brygge 67, 2300 København S

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Vi rådgiver ministeriet og andre statslige, regionale og kommunale myndigheder om sundheds- og ældreområdet. Sundhedsstyrelsens opgaver er sundhedsfremme, forebyggelse og sygdomsbehandling – ligesom vi har opgaver inden for strålebeskyttelse og ældre- og demensområdet.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2810388//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.