Studiepraktikant til Content Marketing Marketing · Kongens Nytorv
Magasin.dk
"Hej, mit navn er Amalie Gram Andersen, og jeg er Content Marketing Team Lead i Magasin. Vi leder lige nu efter en energisk og passioneret praktikant til efteråret 2025, der ønsker at lære mere om content creation, PR og influencer-samarbejder fra en stor detailvirksomhed.”
Teamets ambitioner
I Magasin arbejder vi altid på at skabe værdifuldt og engagerende content. Vores ambition er at inspirere vores besøgende med personligt og målrettet indhold og positionere Magasin som et kreativt og inspirerende stormagasin på alle platforme. Som praktikant i Content Marketing bliver du en del af et erfarent og passioneret team.
Din hverdag i Magasin
Som studiepraktikant i Content Marketing får du erfaring med både influencer-samarbejder, PR, sociale medier og content creation. Du vil bidrage til koordinering af PR-events og samarbejder med influencere, producere indhold til vores digitale kanaler og skabe engagement på vores SoMe-platforme.
Vi forventer, at du arbejder 37 timer om ugen i hverdagene i en periode på 3-6 måneder. I Magasin ved vi, at dit studie har førsteprioritet, og vi afsætter gerne tid til eksempelvis en praktikrapport. I forbindelse med events kan der forekomme sene arbejdsdage – både på hverdage og i weekender – som aftales internt i teamet.
Din arbejdsplads er centralt placeret i hjertet af København på Kongens Nytorv.
Skal du med på holdet?
Praktikforløbet er til dig, der:
- Læser en relevant uddannelse
- Brænder for content creation og har lyst til at udvide sin kreative værktøjskasse
- Ikke er bange for at dele spørgsmål og idéer med resten af teamet
- Ønsker et praktikforløb, der går på tværs af forskellige fagområder (SoMe, PR, influencer-samarbejde)
- Gerne vil prøve kræfter med at være en del af et sjovt og hurtigt løbende team
Om teamet
I teamet lægger vi stor vægt på en positiv tilgang, faglig sparring og et stærkt samarbejde. Vi deler viden og idéer i det daglige og mødes fast hver uge for at koordinere opgaver og gennemgå aktuelle aktiviteter. Jeg forventer, at du går til opgaverne med engagement og lyst til at lære – og jeg glæder mig til at du bidrager med den nyeste viden og de perspektiver, du har med fra studiet.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen,
Amalie Gram Andersen
Content Marketing Team Lead
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til samtaler med både HR og leder i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
Afdeling
Marketing
Rolle
Praktikant
Lokationer
Kongens Nytorv
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: