Partner Account Manager - ZyXEL Networks A/S
DEDIKATION
BLIV PARTNER ACCOUNT MANAGER HOS ZYXEL – OG SKAB VÆRDI FOR VORES PARTNERE PÅ TVÆRS AF LANDE
For ZyXEL Networks A/S søger vi en stærk Partner Account Manager, der vil være med til at udvikle og styrke deres position i markedet. Du får ansvar for nogle af ZyXEL's vigtigste partnere og en central rolle i at opbygge og fastholde værdiskabende relationer. Her er muligheden for dig, der brænder for salg, teknologi og internationale samarbejder og som vil være med til at sætte retning i et ambitiøst tech-miljø.
OM VIRKSOMHEDEN
ZyXEL Networks A/S er en global leverandør af netværksløsninger med fokus på innovation, ydeevne og brugervenlighed. Vi samarbejder med en bred vifte af Value Added Resellers (VARs) og distributører og hjælper både små og store virksomheder med at opnå effektiv netværksinfrastruktur. Vores løsninger spænder bredt – fra sikkerhed og cloud-baserede løsninger til intelligente netværk, og vi investerer løbende i udvikling og træning af deres partnere.
DINE OPGAVER
Som Partner Account Manager får du ansvaret for at:
- Vedligeholde og udvikle stærke relationer til eksisterende partnere
- Identificere nye samarbejdsmuligheder og vækstpotentiale
- Understøtte partnernes forretning med viden, træning og markedsoverblik
- Samarbejde tæt med distributørernes Account Managers og specialistteams
- Sikre alignment mellem ZyXEL og slutkundernes behov og strategier
- Deltage i partner events, ZCNE-træninger og salgsaktiviteter
- Skabe synlighed om ZyXELs løsninger gennem målrettet partner marketing
- Opnå dine KPI’er og salgsbudgetter i tæt samarbejde med ledelsen
OM DIG
Vi søger en kommercielt stærk og teknisk nysgerrig profil, der kan begå sig i krydsfeltet mellem relationer, teknologi og strategi. Du har et højt drive og trives med ansvar og frihed. Du bor formentlig i Jylland, da de fleste af de partnere du skal håndtere også befinder sig der og du nyder formentlig at bilen er dit rullende kontor.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med B2B-salg – gerne fra IT- eller netværksbranchen
- Er vant til at arbejde med partnere, forhandlere og distributører
- Har forståelse for netværksteknologi og/eller lyst til at lære det
- Er struktureret og arbejder målrettet med salgsaktiviteter og opfølgning
- Har stærke kommunikationsevner – både på dansk og engelsk
- Kan arbejde selvstændigt fra hjemmekontor og er fleksibel ift. rejseaktivitet
VI TILBYDER
Hos ZyXEL får du en fleksibel og ambitiøs rolle i en international tech-virksomhed, hvor du kan sætte dit præg på både forretning og relationer.
Vi tilbyder:
- Targetløn (OTE): +600.000 kr.
- Firmabetalt pension på 8 %
- Firmabil Audi Q5 der allerede holder klar, inkl. benzinkort
- Fuld remote-arbejde med frihed under ansvar
- Internationale rejsemuligheder
- Stærkt teknisk bagland og gode udviklingsmuligheder
INTERESSERET?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Laudrup på Telefon +45 71 74 74 78. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter med forventet opstart til 1. oktober 2025.
DEDIKATION – ”Hire for attitude, train for skills!”
Område
Salg
Lokationer
Gladsaxevej 378 2860 Gladsaxe
Status for fjernarbejde
Helt remote
Kontakt Thomas Laudrup CEO & Founder
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: