Kommunikationspraktikant søges til global ungdomsorganisation
AFS Interkultur
Kommunikationspraktikant søges til global ungdomsorganisation
Vil du være med til at styrke kommunikationen og markedsføring i en international NGO med et globalt netværk? Brænder du for digital kommunikation, sociale medier og grafisk design? Så er du måske vores næste praktikant hos AFS Interkultur! AFS Interkultur søger en engageret og selvstændig praktikant til vores kommunikationsafdeling i efteråret 2025. Hos os får du praktisk erfaring med strategisk kommunikation, content creation og markedsføring i en international organisation, der fremmer interkulturel forståelse og ungdomsudveksling.
Dine opgaver vil være:
Content Creation og Kampagner:
- Udarbejde engagerende indhold til sociale medier, nyhedsbreve og hjemmesiden.
- Planlægge, eksekvere og evaluere digitale kampagner.
- Producere video- og grafisk materiale, der styrker vores brand og visuelle identitet.
Strategisk Kommunikation og Analyse:
- Analysere performance af sociale medier og annoncering.
- Udvikle og implementere nye kommunikationsstrategier og koncepter.
Samarbejde og Koordinering:
- Sparre med frivillige omkring kommunikationsindsatser.
- Koordinere opgaver med internationale samarbejdspartnere og teams.
- Støtte og opkvalificere organisationens samlede SoMe- og grafiske indsats.
Vi forestiller os, at du kan sige ja til flere af følgende:
- Studerer kommunikation, markedsføring, visuel kommunikation eller lignende.
- Har erfaring med sociale medier og kendskab til analyseværktøjer som Google Analytics.
- Har erfaring med SEO-optimering og Google Ads.
- Er fortrolig med værktøjer som Adobe Creative Suite, Canva, Mailchimp, Meta Business Suite etc.
- Arbejder selvstændigt og struktureret, men trives i samarbejde.
- Har stærke skriftlige og visuelle kommunikationsevner på dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
- Et struktureret praktikforløb med en fælles onboarding-dag.
- Mulighed for at formulere personlige læringsmål og løbende refleksion.
- Supervision hver anden uge og løbende sparring med teamleder.
- Et aktivt socialt fællesskab med ansatte, frivillige og andre praktikanter.
- Praktikken er ulønnet, men du får rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
Praktisk information:
- Praktikperioden ligger i efteråret 2025 (start, længde og timer pr. uge kan tilpasses dit studie).
- Praktikken foregår primært fra vores kontor i København med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Sådan søger du: Send en kort motiveret ansøgning og dit CV til [email protected] senest 31. juli 2025. Vi læser ansøgninger løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels Bak på . Vi glæder os til at høre fra dig!