Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut søges til barselsvikariat på højtspecialiseret døgnafsnit for patienter med svær spiseforstyrrelse, Psykiatrisk Center Ballerup

Region Hovedstaden



Bliv en del af Danmarks største spiseforstyrrelsesklinik på Psykiatriske Center Ballerup! Vi tilbyder faglig udvikling og specialisering inden for et område, der er højt prioriteret.

Lige nu søger vi en fysioterapeut til et 12 måneders barselsvikariat med start 1. september 2025.

Du bliver en del af et højtspecialiseret afsnit.
På døgnafsnit 5, bliver du en del af et tværfagligt team, som behandler patienter med svær anoreksi. Her er behandlingsforløbene som ofte lange og med høj grad af comorbiditet.Der er plads til 8 patienter med behov for intensiv døgnindlæggelse. Afsnittet arbejder ud fra et faseopdelt behandlingskoncept, hvor du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, social- & sundhedsassistenter, psykologer, socialrådgiver og diætister.

Vi tilbyder intensiv miljøterapeutisk behandling, der inddrager alle faggrupper. Der arbejdes med udgangspunkt i dialektisk adfærdsterapi (DAT). Patienterne tilbydes målrettet støtte omkring udslusning og tæt kontakt til relevante støtte- og botilbud.

Jobbet
Du vil, i dit arbejde som fysioterapeut på døgnafsnit 5, have fokus på at forbedre patienternes livskvalitet, stimulere kropslige ressourcer, øge funktionsevne og støtte patienten til et bedre liv med mestring af de udfordringer og belastninger, der er for den enkelte.

Stillingen er en delt stilling, med arbejde hver 3. weekend (fredag, lørdag og søndag) enten dag-eller aftenvagter. I hverdagene er arbejdstiden i dagtimerne og fokus er på det fysioterapeutiske, I weekenderne er du en del af plejen og fokus vil være på det miljøterapeutiske.

Dine opgaver varierer, men vil bl.a. omfatte at:

  • Arbejde med kropsterapeutisk fysioterapi med fokus på at arbejde med patienternes kropsbevidsthed, muskulære spændingstilstande, åndedræt, centrering, balance, og mentale nærvær. Både individuelt og i grupper.
  • Støtte patienten i at mærke kropslige ressourcer og grænser via dialog, bevægelse, øvelser og manuel behandling.
  • Arbejde med kropsbillede, tvangsmotion, sansemodulation, arousalregulering
  • Tilbyde psykoedukation til patienter og pårørende
  • Deltage i tværfaglig behandlingskonference og teammøder
  • Deltage i miljøaktiviteter f.eks. måltidsstøtte og hviletid efter måltider
  • Undervise afsnittets andet personale ift. fysioterapeutisk praksis

Vi tilbyder:

  • Faglig sparring og specialeoplæring vedrørende behandling af spiseforstyrrelser.
  • Tæt samarbejde i et tværfagligt team, med respekt for hinandens faglighed og et stort fokus på det kollegiale og det gode arbejdsmiljø
  • God og grundig introduktion med relevant oplæring
  • Løbende kompetenceudvikling i form af ugentlig undervisning og supervision, samt monofaglige møder
  • Muligheden for at præge og tage del i udviklingen af et specialiseret behandlingstilbud til patienter med svær spiseforstyrrelse

Om dig
Vi søger en autoriseret fysioterapeut, som har psykiatrisk erfaring, samt en interesse i at arbejde med patienter med en spiseforstyrrelse. Vi forventer du har erfaring med B-BAT og søger en kollega der:

  • Er udadvendt, engageret og fagligt dygtig
  • Er psykisk robust, rolig og tydelig
  • Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Har gode samarbejdsevner i det tværfaglige team, men er tryg ved at arbejde selvstændigt
  • Kan agere rollemodel ved måltider

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et vikariat på 37 timer. Stillingen er med både dag og aftenvagter, samt weekendvagt hver 3. weekend.

Vikariatet er til besættelse pr. 1. september 2025 og 12 mdr. frem.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

​​​​​​​Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, specialet eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jeanette Stensbirk Midjord tlf. 25 67 42 73 [email protected] eller fysioterapeut Søs Vixø tlf. 20 75 58 38 [email protected]

Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis uploades via linket her på siden senest den 15. juli 2025.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler d. 18. juli 2025

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og

specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 15 Jul 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (15.07.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2840345//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.