Få opslag som dette inden alle andre

Endoskopicenteret på Nyborg Sygehus udvider og søger to sygeplejersker til faste stillinger med ansættelse fra 1. oktober 2025.

Region Syddanmark


Er du optaget af at etablere en god kontakt til patient og pårørende i det korte møde – og har du flair for den instrumentelle sygepleje, så skal du søge stillingen hos os.
Vi tager godt imod dig
Vi er 28 sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent, der elsker at gå på arbejde hver dag. Vi er en god blanding af både erfarne og mindre erfarne med en glad og positiv tilgang til vores hverdag. Vi kender hinandens styrker og er gode til at løfte i flok.

Som nyansat får du en grundig introduktion til vores afsnit med et individuelt oplæringsprogram og to mentorer, som du følges med de første 4-6 uger. Vi uddanner os – og dig. Vi sørger for at holde vores viden og tekniske færdigheder opdateret med kurser, symposier og efteruddannelser.

Vores hverdag i Endoskopicenteret er:
Spændende og præget af mange varierende typer af opgaver. Alle med vægt på sygepleje præget af høj faglighed, imødekommenhed og dialog med patienten. Vi har meget kort tid til at skabe en relation og tryghed for patienterne i vores afsnit, så vi håber, at du evner den gode kommunikation og tillidsskabende relation med patienter og deres pårørende.

Vi skoperer årligt ca. 9.000 patienter fra Fyn og de omkringliggende øer. Det er også os, der forestår screening for tyktarmskræft på Fyn. Dagligt har vi omkring 30 patienter igennem Endoskopicenteret i Nyborg.

Som sygeplejerske hos os kommer du både til at arbejde selvstændigt men også i små teams i alle vores funktioner..
På endoskopistuen er vi to plejepersonaler og en læge, der har et godt samarbejde om og med patienten. Vores patienter klargøres både af stuen og af hvilestuen, de undersøges, observeres og udskrives efter endt undersøgelse. Ud over endoskopistuerne har vi også tre sygepleje ambulatorier, hvor vi er i virtuel kontakt med patienter. Enten forud for en operation eller som en del af forberedelsen til skopien.

Endoskopicenteret er en del af Kirurgisk Afdeling A
Afdelingen ligger på tre matrikler i henholdsvis Odense, Svendborg og Nyborg. Vi hænger sammen med Kirurgisk Ambulatorium i Svendborg og har et arbejdsfællesskab hvor alle ansatte kan arbejde på begge matrikler ved behov. Derfor vil det på din ansættelseskontrakt stå, at dit primære arbejdssted vil være i Endoskopicenteret i Nyborg, men ved ferie, nedlukning og sygdom dækker vi enkelte vagter hos hinanden inden for endoskopiområdet.

Arbejdstiden er 07.30-15.30/7.30-16.30 eller med lukkevagt kl. 09.00 - 17.00 ca. en gang om ugen, i ferieperioder lidt oftere. Lige nu har vi lukket i alle weekender og helligdage, men på sigt skal vi også tage del i weekendvagter.
Endoskopicenteret har kun reducerede lejer henover sommerferien i ugerne 28-33. Derfor afvikles de resterende ferieperioder efter ferieaftaler vi har udarbejdet i fællesskab, hvor vi tilstræber retfærdighed.

Vi håber du har dette med når du bliver vores kollega:

  • At du er glad for – og god til – det korte møde med patienten
  • At du i handling og holdning formår at sætte patienten først
  • Du deltager aktivt i at bevare den gode tone og det gode samarbejde
  • Er nysgerrig på at udvikle din faglighed
  • Du kan arbejde selvstændigt og har lyst til at tage ansvar
  • Og så har du instrumentel og teknisk snilde.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. ​

Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, vil der være 3 måneders prøvetid.

Inden endelig ansættelse påregnes det, at der indhentes referencer - så du bedes enten i din ansøgning eller medbragt til eventuel indkaldt samtale, medbringe data på hvem vi kan kontakte derom.

​Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Mandag den 18. augus 2025.

Samtaler: Vi afholder samtaler torsdag den 21. august 2025 fra klokken 15.30.

Ansøgningen skal være vedlagt CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.

Det anbefales, at der søges via Region Syddanmarks jobportal.

​​Yderligere oplysninger:
Du kan høre mere om stillingerne hos:

Oversygeplejerske, Sus Holm Risby tlf. 3055 9141

Stedfortræder, Mette Henriksen, tlf. 2367 1680.

Hvis du ikke har erfaring fra et endoskopiansnit/ambulatorium anbefaler vi at du kontakter os, så du kan komme på besøg.

Vi glæder os til at samarbejde med dig om opgaven med at sikre et godt og sammenhængende patientforløb på tværs af OUH´s matrikler.

OUH´s internetside, Facebook og LinkedIn kan du læse mere om afdelingen.

Afdeling: Kirurgisk Afdeling A Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Nyborg

Ansøgningsfrist: 18 Aug 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2846448//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.