Få erfaring med CMS, AI og Danmarks største turismesites – to spændende studenterstillinger
VisitDenmark
Er du nysgerrig og engageret og synes du, at muligheden for at få praktisk erfaring med CMS, kvalitetssikring og AI-værktøjer lyder spændende, så har vi et studenterjob til dig, hvor du vil være med til at holde nogle af Danmarks vigtigste turismehjemmesider skarpe og brugervenlige.
VisitDenmark arbejder for at øge kendskabet og rejselysten til Danmark som rejsemål.
I enheden Digital driver og videreudvikler vi to af de vigtigste produkter i dansk turisme; en fælles hjemmesideløsning (Drupal CMS) og en national turismedatabase. Vores løsninger bruges af destinationsselskaber og turismeorganisationer i hele landet, og vi har tæt samarbejde med både interne teams og eksterne tekniske leverandører.
Digital er en del af VisitDenmarks Marketingafdeling og består af 8 kolleger med forskellige specialer inden for digitale produkter, UX/design og platforme. Vi arbejder ambitiøst, men uformelt – og vi deler viden, sparrer og hjælper hinanden, så vi sammen kan løfte kvaliteten i alt, hvad vi laver.
Opgaver og ansvar:
Som studentermedhjælper er din vigtigste opgave at bidrage til driften og videreudviklingen af VisitDenmarks CMS-løsning (Drupal) i tæt samarbejde med dine kolleger i Digital teamet. De tekniske valg vi træffer og implementerer, har en direkte effekt på over 150 hjemmesider hos vores turismepartnere, og skal derfor altid være stabile og gennemtestede.
Dine primære opgaver vil være:
- Arbejde med opsætning og strukturering af digitalt indhold (tekst, billeder, links mv.) på tværs af websites – herunder flytning og tilpasning af indhold fra udgående eller nedlagte sites til nye, med fokus på brugeroplevelse og visuel konsistens.
- Anvende digitale værktøjer til at identificere og rette tekniske og strukturelle fejl – fx døde links, manglende metadata eller tilgængelighedsudfordringer.
- Foretage løbende forbedringer af websites, herunder designjusteringer, strukturændringer og redigering af eksisterende indhold – med blik for både funktionalitet og æstetik.
- Understøtte udvikling og opdatering af kampagnesider og destinationswebsites, bl.a. ved at tilpasse layout og indhold i samarbejde med design- og UX-teamet.
- Bidrage til at effektivisere redaktionelle processer – fx ved at bruge AI-baserede værktøjer til at forbedre indhold og analysere kvalitet og struktur på tværs af platforme.
Din baggrund:
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. inden for kommunikation, digital design, IT eller lignende).
- Du har interesse for digitalt indhold, data og gerne lidt erfaring med CMS – måske endda Drupal.
- Du er nysgerrig og struktureret – og har mod på at tage fat på både små og større opgaver.
- Og du kommunikerer ubesværet på dansk – og gerne engelsk.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – vigtigst er, at du har lyst til at lære og bidrage positivt i teamet.
Vi tilbyder:
Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af et engageret digitalt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med konkrete opgaver, der gør en forskel for turismeaktører i hele landet.
Du får indblik i arbejdet med nogle af Danmarks største turismeportaler og kommer til at samarbejde med både kolleger og nogle eksterne partnere i relation til de opgaver, du bidrager til. Og du får mulighed for at blive udfordret, udvikle dine kompetencer og få praktisk erfaring med CMS-arbejde, digital kvalitetssikring og brugen af AI-værktøjer i redaktionelle opgaver.
Arbejdsstedet er på VisitDenmarks hovedkontor, Islands Brygge 43, hvor vi er ca. 60 medarbejdere, der sætter pris på at være en del af en uformel og fagligt nysgerrig arbejdsplads, hvor der er plads til både sparring og selvstændighed. Den forventede gennemsnitlige arbejdstid for studentermedhjælpere er 15-20 timer om ugen.
Ansøgning:
Vi har brug for dig allerede den 1. september 2025, så send ansøgning og CV senest den 27. juli 2025 via dette link. Alene ansøgninger indsendt via vores E-rekrutteringssystem vil blive taget i betragtning.
Samtaler afholdes løbende fra uge 32 og forventes afsluttet i august. Send meget gerne din ansøgning hurtigt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Head of Digital Ulrik Lerche på