Få opslag som dette inden alle andre

To fagligt stærke profiler til lovliggørelsessager – Jurist og byggesagsbehandler

Rudersdal Kommune



Vil du være med til at sikre lovligheden i Rudersdal Kommunes bysamfund og åbne landskab og på den måde være med til at styrke retssikkerheden for borgere og virksomheder i kommunen
Rudersdal Kommune, Byplan, søger to nye kolleger til en målrettet indsats med lovliggørelse af ulovlige forhold henhørende under byggeloven, naturbeskyttelsesloven og planloven. Vi søger en jurist og en byggesagsbehandler, som i tæt samarbejde og sammen med kommunens egen chefjurist skal håndtere lovliggørelsessager. Det vil sige sager, hvor der er etableret enten en anvendelse eller fysiske forhold i strid med gældende regler.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi har fokus på natur og landskab samt god arkitektur og retssikkerhed. Vi lægger vægt på samarbejde, faglighed og fælles ansvar – og du får mulighed for at bringe både din faglighed og personlighed i spil.

To profiler – ét fælles formål
Jurist – med styr på byggelovgivning, planlov, naturbeskyttelseslov og forvaltningsret.
Som jurist bliver du den juridiske nøgleperson i lovliggørelsessager. Du skal sikre, at sagsbehandlingen hviler på et solidt juridisk grundlag og understøtter både borgernes og kommunens retssikkerhed.

Du får ansvar for:

  • Juridisk vurdering og behandling af byggesager og håndhævelse af byggeloven, planloven, naturbeskyttelsesloven og forvaltningsloven
  • Udarbejdelse af afgørelser, varslinger, påbud og indstillinger
  • Dialog med borgere og rådgivere
  • Bidrag til udvikling af procedurer og kvalitetssikring

Vi forestiller os, at du:

  • Er cand.jur. gerne nyuddannet
  • Har stærke kompetencer inden for forvaltningsret og juridisk metode
  • Er god til at formidle komplekse juridiske problemstillinger klart og forståeligt
  • Trives i en rolle med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde

Byggesagsbehandler – med teknisk indsigt og myndighedserfaring
Som byggesagsbehandler. skal du vurdere byggeri ud fra gældende regler og sikre, at dokumentation og løsninger er i orden.

Du får ansvar for:

  • Behandling af lovliggørelsessager med fokus på teknisk vurdering og dokumentation
  • Tilsyn og vurdering af eksisterende byggeri
  • Samarbejde med en fast sparringspartner samt med chefjuristen om sager, der kræver både juridisk og teknisk indsigt
  • Dialog med borgere og rådgivere
  • Bidrag til udvikling af arbejdsgange og digital understøttelse

Vi forestiller os, at du:

  • Har en byggeteknisk uddannelse, fx bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt
  • Har erfaring med byggesagsbehandling i en kommune, men du kan også være nyuddannet.
  • Er struktureret, løsningsorienteret og god til at kommunikere med forskellige målgrupper
  • Har kendskab til byggeloven, BR18 og relevante tekniske standarder

Om os – Samarbejde, faglighed og fælles ansvar
I Byplan er vi 24 kolleger, der arbejder med byggesagsbehandling, lokalplanlægning, kommuneplanlægning og strategiske udviklingsprojekter. Vi har et højt fagligt niveau og et stærkt fællesskab.

Du bliver en del af Byggeri og Arkitektur, ét af to teams i Byplan. Teamet består af 12 byggesagsbehandlere med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder i fem spor: erhvervssager, åben lav, bevaringsværdige bygninger, byggeri i landzonen samt lovliggørelse. Du vil således indgå i lovliggørelsessporet samt teamets almindelige vagtplan for telefon og håndtering af indbakke.

Derfor skal du vælge os
I Rudersdal Kommune er vi privilegerede ved at have store vide landskaber, mange fredede områder, smuk arkitektur, mange SAVE registrerede bygninger, som vi har sikret ved lokalplan og et politisk niveau som ser det som sin fineste opgave at værne om ovenstående til borgernes glæde.

Derudover er vi en fagligt dygtig afdeling, med højt til loftet og hvor samarbejdet er præget af lysten til at ville de gode og rigtige løsninger og glæden ved at arbejde sammen om at nå vores mål.

Vores værdi er – vi lykkes kun i fællesskab. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Afholdes i uge 47 og 48

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Eva Leganger Glad

Afdelingsleder

[email protected]
Tlf.: 72681104

Babette Io Bentley

Chefjurist

[email protected]
Tlf.: 72682539

Ansøgningsfrist:

9. november 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (09.11.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Hovedkontor: Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2904741//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.