Få opslag som dette inden alle andre

Forstander til Engelsholm Højskole

ENGELSHOLM HØJSKOLE


Vil du lede en kreativ folkehøjskole med kunsten som optik på livet?

Engelsholm Højskole søger en ny forstander, der kan lede skolen ind i en positiv fremtid med fokus på trivsel, samarbejde og respekt for den unikke kultur på en kunstnerisk højskole.

Om Engelsholm Højskole

Engelsholm Højskole er en kreativ folkehøjskole beliggende på det smukke, historiske Engelsholm Slot i Vejle Kommune. Vi er specialiseret i kunstneriske fag som musik, billedkunst, smykkedesign, digital kunst, fotografi, glaspustning og keramik samt refleksive fag inden for filosofi og litteratur.

Med kunsten som optik undersøger vi verden og skaber et inspirerende fællesskab. Vi tilbyder både lange forløb og 8 årlige korte kurser i nyrenoverede værksteder. Skolen er veldrevet med sund økonomi og god elevtilslutning.

Det er centralt for skolens idé, at undervisningen aldrig fortaber sig i snæver færdighedsindlæring, men bruger fagene som løftestang til en bredere livsoplysning. Kunsten er en optik – en måde at gå til verden på: undersøgende, nysgerrigt og åbent.

Engelsholm Højskole er i stærk udvikling både på de indre linjer men også på de fysiske rammer. I løbet af 2026 sætter vi et storstilet byggeri i gang. Vi skaber endnu bedre faciliteter for det kreative liv, der udfolder sig på højskolen. Samtidig tager vi det næste skridt i den vision, som bestyrelsen og ledelsen længe har arbejdet med.

Din rolle

Som forstander er du den øverste leder i en dynamisk institution og skaber en tryg, inkluderende og inspirerende arbejdsplads. Du arbejder tæt sammen med bestyrelsen, medarbejdere og elever for at styrke skolens kerneopgave: at hjælpe eleverne til nysgerrigt gennem kunsten at udforske livet.

Samtidig repræsenterer du skolen i eksterne sammenhænge, hvor forstanderrollen også omfatter sikring af den fortsatte tilgang af elever. Du indgår i et velfungerende ledelsesteam med forretningsfører og viceforstander.

I forbindelse med vores kommende byggeri indgår du i det fællesskab og det samarbejde, der skal styre byggeriet sikkert i mål. Du er naturligvis omgivet af professionelle aktører i et samarbejde med ansatte på højskolen og medlemmer af bestyrelsen.

Vi søger dig, der har

  • Relevant uddannelse inden for ledelse, pædagogik, kunst eller kultur
  • Erfaring fra ledelse i kreative eller uddannelsesmæssige miljøer, gerne fra folkehøjskoler
  • Forståelse for den danske folkehøjskoletradition
  • Dokumenteret erfaring med empatisk og visionær ledelse
  • Kunstnerisk indsigt og forståelse for den kreative proces
  • Økonomisk ansvarlighed og forretningsmæssig fornemmelse

Du er en person, der er

  • Empatisk og lydhør – du møder mennesker med respekt og skaber en kultur, hvor det er trygt at bede om hjælp, sige nej eller foreslå nyt
  • Åben og inkluderende – du fremmer tillidsbaseret samarbejde på tværs, hvor “vi løfter i flok”
  • Visionær og udviklingsorienteret – du har drømme for skolens fremtid og kan udvikle en moderne højskole med ånd og nærvær
  • Kommunikativ og relationsstærk – du formidler skolens værdier engagerende og fremmer god kommunikation
  • Selvreflekterende – du har stor selvindsigt og er åben over for feedback

Vi ved, vi kræver rigtig meget – men det fortjener Engelsholm Højskole

Vi ved også, at vi nok ikke kan få det hele. En ny forstander skal ikke presses ned i en skabelon, men vi vil gerne høre dine bud på rollen.

Du kan læse mere om Engelsholm Højskole og den spændende forstanderstilling i den uddybende job- og personprofil her.

Det praktiske

Du har lyst til at bo på skolens naturskønne område. For at understøtte skolens hjemlighed er der bopælspligt for forstanderen. Skolen stiller en attraktiv forstanderbolig til rådighed.

Løn og ansættelsesbetingelser iht. ansættelsesbekendtgørelsen.

Ansøgning

Hvis du kan se dig selv som forstander på Engelsholm Højskole, så fremsend din motiverede ansøgning inklusiv CV og referencer til  senest den 17. november 2025. Vi opfordrer til mangfoldighed og inkluderer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund.

Samtaler afvikles søndag d. 23. november og mandag d. 24. november og anden samtalerunde mandag d. 8. december/tirsdag d. 9. december.

Vi benytter ekstern bistand til processen og der vil blive gennemført personlighedstests inden anden samtalerunde.

Stillingen ønskes besat 1. januar 2026 eller snarest derefter.

For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret forstander Anders Ruby på  eller 25163555 eller bestyrelsesformand Søren Lindbjerg på  eller 24987454.

Vi glæder os til at høre fra dig!



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg via e-mail
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


ENGELSHOLM HØJSKOLE

Hovedkontor: Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten

Engelsholm er en grundtvigsk højskole, hvor tradition og historie møder nutiden og resulterer i kreative bud på en fremtid (poesis). Omgivelserne er unikke og inspirerende. Rammen om højskolen er et barokslot fra 1593, beliggende i flot natur med sø, skov og marker, godt 15 km vest for Vejle.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2909388//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.