Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæge i skopisk knækirurgi

Region Syddanmark


Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus
Vil du være med til at udvikle specialiseret knækirurgi i et stærkt fagligt og tværfagligt miljø?
Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus søger en speciallæge i ortopædkirurgi med interesse for skopisk knækirurgi til en fast stilling fra 1. februar 2026 eller efter aftale.

Om afdelingen
Vi er blandt Danmarks førende afdelinger inden for elektiv ortopædkirurgi med fokus på artroskopisk knæ- og skulderkirurgi samt alloplastik. I 2024 havde vi over 24.000 ambulante kontakter og mere end 4.000 operationer.

Du bliver en del af vores Knækirurgiske Enhed, hvor et team af knækirurger med 2 overlæger og 1 speciallæge samt fysioterapeuter behandler alt fra sportsrelaterede skader til mere komplekse og slidrelaterede tilstande. Vi udfører bl.a. menisk- og bruskbehandling, korsbåndsrekonstruktioner og patellastabiliserende operationer.

Kirurgien foregår primært i vores Dagkirurgiske Afsnit, hvor vi arbejder med hele patientforløbet – fra ambulatorium til operation og opfølgning. Vi har stor erfaring med tværfagligt samarbejde, digital kontakt og patientinddragelse.

Du indgår som speciallæge ikke i vagt, men varetager sammen med afdelingens øvrige speciallæger alle ugens dage en supervisorfunktion fra kl. 08-20.

Dine arbejdsopgaver

  • Selvstændig artroskopisk behandling af patienter med knæskader.
  • Bidrage til udvikling og optimering af dagkirurgiske forløb.
  • Tværfagligt samarbejde med bl.a. fysioterapeuter.
  • Supervision af yngre kolleger.
  • Deltagelse i kvalitetsudvikling, forskning og innovation.
  • Der refereres i øvrigt til funktionsbeskrivelsen, som kan læses her

Vi søger dig, som

  • Er speciallæge i ortopædkirurgi med erfaring/interesse for artroskopisk knækirurgi.
  • Trives i et tværfagligt miljø og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Er engageret i patientcentrerede forløb og kvalitetsudvikling.
  • Har lyst til at undervise og eventuelt forske.

Vi tilbyder

  • Skemalagt sidemandsoplæring
  • Ca. 90% sektortid, fordelt ligeligt mellem operation og ambulatorie
  • En stilling i et af landets stærkeste fagmiljøer inden for knækirurgi.
  • Tæt samarbejde med specialiserede kolleger og støtte til forskning.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på udvikling, arbejdsglæde og høj faglighed.
  • Løbende kompetenceudvikling og mulighed for at præge fremtidens ortopædkirurgi.

Løn og ansættelse
I henhold til gældende overenskomst for speciallæger i Region Syddanmark.

Interesseret?
Kontakt cheflæge Niels Martin Jensen på tlf. 2329 9953 ved spørgsmål.

Læs mere om os på:
https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/vejle-sygehus/ortopaedkirurgisk-afdeling

Samtaler afholdes mandag den 8. december 2025.

Afdeling: Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Speciallæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 16-11-2025

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 16. november 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.11.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2919622//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.