Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog søges til Lokalpsykiatri Tønder

Region Syddanmark


Da vi opnormerer psykologgruppen i Psykiatrisk afdeling Aabenraa søger vi en psykolog - gerne med psykiatrisk erfaring – til en fast stilling pr. 1. april 2026.
Lokalpsykiatrien Tønder er et tværfagligt sammensat team af læger, psykologer, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, socialrådgiver samt forløbskoordinator. Vi arbejder med udredning, diagnosticering samt behandling af en bred vifte af psykiatriske lidelser, herunder pakkebehandling individuelt såvel som i gruppe. Vi arbejder ud fra F-ACT konceptet (Flexible Assertive Community treatment).

Du vil i Lokalpsykiatri Tønder få mulighed for udrednings- og behandlingsopgaver. Har du behov for oplæring heri, så tilrettelægger vi det. Herudover vil du indgå i psykologgruppens opgaver på tværs af Psykiatrisk afdeling Aabenraa, hvor vi tilbyder supervision, undervisning og debriefing på tværs af matrikler, både ambulant og i de stationære afsnit.

Dine opgaver vil være

  • førstegangssamtaler
  • varetage psykopatologisk diagnostisk udredning og psykologisk undersøgelse
  • udarbejde behandlingsplaner og epikriser
  • forestå terapeutiske forløb, individuel- og gruppebehandling.
  • supervisere tværfagligt personale, og evt. egen faggruppe.
  • debriefing opgaver
  • deltage i konferencer, relationskonferencer og visitation og i øvrigt tage medansvar for Lokalpsykiatriens fortsatte ressourceanvendelse og udvikling

Vi tilbyder

  • Gode muligheder for supervision og videreuddannelse.
  • Et dynamisk psykologfagligt miljø og fællesskab med andre psykologer
  • Faglig sparring i et engageret tværfagligt team.
  • En arbejdsplads med opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og engagement.
  • Mulighed for at præge den faglige udvikling af en velfungerende lokalpsykiatri samt mulighed for medansvar for lokalpsykiatriens fortsatte ressourceanvendelse og udvikling.
  • En velfungerende lokalpsykiatri med høj faglighed og veluddannet personale med gode sociale relationer og en evne til at løse opgaver og udfordringer på en fleksibel og hjælpsom måde.

I Psykiatrisk Afdeling Aabenraa arbejder vi ud fra en miljøterapeutisk referenceramme som relationsbehandlere. Vi lægger vægt på egenskaber som åbenhed, samarbejdsevne, engagement og lyst til faglig udvikling og nytænkning.

Du vil blive den ene af i alt 3 psykologer i Lokalpsykiatri Tønder. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men refererer i det daglige til teamets oversygeplejerske og overlæge. I den tværfaglige personalegruppe er der ca. 25 medarbejdere. Du vil endvidere indgå i et fagligt fællesskab med de i alt ca. 25 psykologer i Psykiatrien i Aabenraa. Psykologgruppen er garant for monofagligt fællesskab og sparring, uanset om du er novice eller ekspert.

Lokalpsykiatrien er placeret centralt i Tønder på Carstensgade 6. Stillingen er på 37 t/ugt. eller efter aftale.

Yderligere oplysninger kan fås hos ledende psykolog Lene Gam Jørgensen på tlf. 99445587 () eller oversygeplejerske Hanne Bruun Jensen tlf. 28994699 ().

Ansøgningsfrist onsdag d.21.1.2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d.28.1. 2026.

Ansøgningen indsendes elektronisk. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske regioner og Dansk Psykologforening. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- samt børneattest og trækkes reference ved alle ny ansættelser.

Afdeling: Psykiatrien

Stillingsbetegnelse: Psykolog

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 21-01-2026

Ansøgningsfrist: d. 21. januar 2026



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2942168//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.