Få opslag som dette inden alle andre

Business Consultant

Bankdata



Bliv en del af grundlaget: Kunde
SØG HER Vi svarer normalt indenfor 2 uger

Bliv en del af Team Customer Enrollment: Os, der ejer og udvikler Kunde, kernen i fundamentet, for hele den finansielle infrastruktur. Uden Kunde ingen Bank, og uden Kunde ingen Konti, og har vi ikke styr på vores kundedata, kan vi heller ikke tilbyde kunderne professionel selvbetjening via mobilbank. Det er her, du kan være med til at gøre en kompleks og forretningskritisk del af bankens systemlandskab mere enkel, robust og værdiskabende.

Din mission: gør det komplekse simpelt
Som Business Consultant bliver du bindeleddet mellem forretning og IT. Din opgave er at sikre, at komplekse forretningsregler oversættes til konkrete problemstillinger og løsninger, der skaber værdi. Du får en rolle med bred kontaktflade, hvor du arbejder tæt sammen med Product Owner, Software Developers og kunder, og du bliver central i at omsætte kundernes behov til løsninger, der kan implementeres og testes.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være at:

  • Analysere forretningsregler i samarbejde med kunder og team og omsætte dem til klare krav med fokus på forretningsværdi
  • Sikre kvalitet gennem testanalyse, testdata og validering af løsninger op mod acceptkriterier
  • Genskabe, beskrive og formidle fejl for at understøtte effektiv fejlsøgning i samarbejde med Software Developers
  • Formidle IT-løsninger, krav og releaseinformation i et klart forretningssprog
  • Supportere pengeinstitutter og interne teams i forbindelse med løsninger og leverance

Din succes: hvad du skaber de første 12 måneder
I løbet af det første år er det vigtigt, at du:

  • Assistere i udvikling og vedligehold af features ved at bringe forretningsviden i spil
  • Fostre et godt samarbejde med interessenter ved at bygge bro mellem forretning og IT
  • Hjælpe med at afdække og dokumentere kundedomænet og identificere potentialer for forsimpling

Om teamet: fundamentet for alt i banken
Du bliver en del af Team Customer Enrollment, et team på 6 udviklere, 1 Product Owner og en leder. Sammen ejer vi Kundedomænet og alt, hvad der knytter sig til det.

Teamet har både høj domæneviden og omfattende teknisk erfaring, og vi løser opgaverne i fællesskab. Vi arbejder flere sammen om den enkelte opgave for at sikre kvalitet, feedback og vidensdeling. Kulturen er præget af tæt samarbejde, læring og sparring, og vi hjælper hinanden aktivt, både gennem Q&A, reviews og i det daglige arbejde.

Vi er sammen på kontoret for at fremme samarbejdet. er fleksible og har op til 2 hjemmearbejdsdage pr. uge.

Tre gode grunde til at blive en del af teamet:

  • Du får lov til at arbejde med et centralt kerneområde
  • Du dykker ned i et komplekst forretningsdomæne med masser af potentiale for forsimpling
  • Du bliver en del af et team der værdsætter en kultur præget af læring og glæde

Din baggrund: faglig tyngde og blik for helheden
Vi forestiller os, at du har en bankfaglig baggrund eller en relevant uddannelse med erfaring i forretningsanalyse (fx Cand.IT, Cand. Merc. eller lignende). Måske har du arbejdet i en filial eller en stab, hvor du har opbygget solid indsigt i forretningsprocesser eller produktudvikling med en UX-tilgang.

Derudover har du:

  • Solid erfaring inden for bank, finans, FinTech, forsikring eller andet relateret domæne
  • Evnen til at omsætte komplekse problemstillinger til klare løsninger
  • En struktureret og detaljeorienteret tilgang
  • Motivationen til at lære nyt og til at gøre det komplekse simpelt for andre

Har du erfaring som bruger af Bankdatas systemer vil det være en fordel.

Din udvikling: et domæne fuld af muligheder
Kundedomænet er et stort område med mange muligheder og jo mere du lærer og engagerer dig, desto mere vil du kunne bidrage. Vi giver plads til, at du tager det ansvar, du kan bære, og vi forventer, at du selv kommer med idéer til, hvordan vi skaber mest værdi.

Du får adgang til en stor organisationen og vil arbejde tæt sammen med andre områder. Du får også adgang til et omfattende setup for kompetenceudvikling: GPS, 1-1 sparring, LinkedIn Learning, kurser og certificeringer.

Interesseret?
Vil du være med til at optimere den finansielle infrastruktur og være en nøglespiller i et team, hvor samarbejde og læring går hånd i hånd? Vi ser frem til at høre fra dig.

Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Business unit Customer Platforms Rolle Business Consulting Lokationer Fredericia Ansættelsesform Fuldtid Kontakt Camilla Lausten Talent Acquisition Partner – HR & Communications

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bankdata



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bankdata

Hovedkontor: Erritsø Bygade 102, 7000 Fredericia, Erritsø

Bankdata er blandt Danmarks største it-virksomheder. Vi udvikler al det it, som en bank har brug for - fra net- og mobilbank til rådgivningsværktøjer, support og sikkerhed.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2944870//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.