Bliv en del af DEKRA Business – Vi søger passionerede undervisere til både online og fysisk undervisning.
Dekra Danmark
DEKRA Business har siden vores start i 2019 været i konstant udvikling, og vi er fortsat i stærk vækst. Det afspejler sig i vores brede kursusudbud, vores værdier og ikke mindst den høje tilfredshed blandt vores kursister.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team af erfarne undervisere, der brænder for at skabe læring, der kan mærkes. Vi arbejder med en praksisnær tilgang, som sikrer deltagerne et reelt kompetenceløft og konkrete værktøjer, de kan bruge med det samme.
Vi udbyder løbende nye kurser og uddannelser inden for handel, administration, kontor, trivsel og ledelse – og nu har vi brug for flere dygtige undervisere til at styrke vores voksende aktiviteter.
Derfor søger vi en eller flere undervisere, der kan undervise på en bred vifte af kurser – både online og på vores lokationer i Brøndby og Herning.
Har du ekspertise inden for AI, brug af digitale værktøjer, projektledelse eller ledelse?
Hos DEKRA udbyder vi en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelserne og derfor er det afgørende, at du har solid og positiv undervisningserfaring fra tidligere forløb.
Vi søger undervisere med en bred faglig profil, der kan dække ét eller flere af følgende områder:
✅ AI og brug af digitale værktøjer som Teams, PowerPoint og Outlook
✅ Projektledelse med fokus på praktisk anvendelse i erhvervslivet
✅ Kundeservice
✅ Administrative opgaver
✅ Indkøb
✅ Ledelse, herunder undervisning på Den Grundlæggende Lederuddannelse 1+2
Vi leder efter undervisere, der kan se sig selv i følgende:
➡️ Du brænder for praksisnær undervisning
➡️ Du tør gå forrest og inspirere andre
➡️ Du er stærk i teams og it generelt
➡️ Du arbejder struktureret og bevarer overblikket
➡️ Du er en dygtig formidler, der kan engagere og motivere
➡️ Du trives i et team, men kan også træffe selvstændige beslutninger
Hvad forventer vi af dig?
- En relevant uddannelse og praktisk erfaring indenfor de fagområder, du skal undervise i.
- Det er en fordel hvis du har diplom i erhvervspædagogik.
- Erfaring med både online undervisning og fysisk undervisning.
- Evnen til at koble teori og praksis, så kursisterne får et reelt kompetenceløft.
Hvad tilbyder vi?
Som underviser hos DEKRA Business får du en fleksibel arbejdsplan, hvor du selv har indflydelse på omfanget af din undervisning. Undervisningen foregår typisk over 2–3 sammenhængende dage, hvilket giver dig mulighed for at balancere arbejdet med andre opgaver eller forpligtelser.
Stillingen er oplagt for dig, der måske er selvstændig, men som samtidig ønsker at være en del af et stærkt fagligt fællesskab og bidrage til et positivt og støttende arbejdsmiljø.
Vi tilbyder ansættelsesvilkår i overensstemmelse med overenskomsten med Uddannelsesforbundet, hvilket sikrer gode og trygge rammer.
Bliv en del af vores rejse hos DEKRA Business – vi glæder os til at høre fra dig!
Vi indkalder til samtaler efter jul, send din ansøgning hurtigst muligt via linket. Den første samtale vil foregå via Teams.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tina Dyrgaard på mobil 31632829 eller [email protected].
Ansøgningsfrist: d. 16. januar 2026
Afdeling: Kirkebjerg alle 90 2605 Brøndby
Lokation: Hele landet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

