Produktionschef hos Haldor Topsøe A/S

Det er den tætte personalekontakt og de målbare resultater, der giver Klaus B. Sønder den daglige arbejdsglæde som produktionschef for Afdeling M på Topsøes fabrik i Frederikssund.

Klaus B. Sønder
Produktionschef

Den tætte personalekontakt og de målbare resultater giver Klaus B. Sønder den daglige arbejdsglæde som produktions- chef for Afdeling M på Topsøes fabrik i Frederikssund.

”Hvad kan vi gøre for at blive mere konkurrencedygtige? Når vi har forbedret noget, så kan jeg se, at der er sket noget. Vi har gjort noget målbart bedre. Jeg kan se resultatet af mit arbejde,” forklarer Klaus.

Bogstavelige resultater

Klaus er produktionschef i Topsøes Afdeling M på virksomhedens fabrik i Frederikssund. Afdelingen producerer ammoniakkatalysatorer, som bliver brugt til at lave 60 procent af al kunstgødning i verden.

Som produktionschef har Klaus ansvaret for en af fabrikkens produktionsafdelinger. Han følger op på, om produktionen kører i forhold til planen, om økonomien holder, og sidst men ikke mindst, om arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Alt i en tæt dialog med sine medarbejdere. Derudover er det hans ansvar, sammen med sine medarbejdere, løbende at optimere og forbedre processen med produktionen af katalysatorerne.

Det er et spændende og varieret job, synes Klaus, for der er en dynamik i et produktionsmiljø. ”Du kan se, om du har lavet det, du skal. Har det været en god dag eller en dårlig dag, det ses meget bogstaveligt,” fortæller han.

Klaus B. Sønder

Få øjnene op for produktionen

Der er cirka 50 medarbejdere i afdelingen. Peronalet består af ca. 40 operatører, fem smede og en håndfuld funktionærer, hvoraf et par stykker er ingeniører. Det er udfordrende som leder, for de forskellige faggrupper har forskellige behov.

”For eksempel har ingeniører ofte behov for at diskutere ting helt ned i detaljen, mens operatørerne ikke finder den detaljegrad nødvendig. Det er dialogen, der er vigtig”, siger Klaus.

I projektgrupperne på DTU var Klaus ofte den, der koordinerede og havde overblikket, frem for at være detaljenørden, det kan han se i dag. Måske derfor passer jobbet som produktionschef ham så godt. Her har han det overordnede overblik og kan favne hele produktionen i stedet for et enkelt specialeområde.

Som studerende var Klaus ikke særlig opmærksom på produktion, som et felt han kunne vælge. Til gengæld mener han, at han som ingeniørstuderende fik en teknisk ballast og viden, som betyder, at han i dag kan træffe informerede beslutninger i sit arbejde med produktion.

Han synes bestemt, at flere ingeniører skal få øjnene op for produktionen.

Respekt og frihed

Klaus blev ansat i Topsøe i 2008 som procesingeniør. I 2010 fik han ledelses- og personaleansvar i Afdeling M som procesteknisk leder, og i sommeren 2015 blev han udnævnt til produktionschef og har altså tidligere prøvet at gå fra kollega til chef.

Det er gået meget glat, nok fordi Klaus ikke har ændret sin tilgang til sine tidligere kollegaer, der nu er medarbejdere.

Klaus har i årenes løb været på lederkurser, så han var forberedt, da han blev udnævnt, men det handler om at gå ydmygt til værks og behandle folk med respekt, siger Klaus.

Sådan er Klaus’ forhold til sin egen chef også. Den nærmeste chef er produktionsdirektøren, som Klaus ses med dagligt for at afrapportere, men derudover har Klaus frihed og spillerum til at tage de beslutninger, han mener, er rigtige.

”Jeg trives bedst med at vide, at jeg har en chef, som jeg kan få fat på, hvis jeg skal bruge ham, men som ellers giver mig frihed til at lave mit arbejde i det daglige,” fortæller Klaus.

I Topsøe er medarbejderne sociale og tætte på hinanden, til trods for, at der er cirka 2.800 ansatte globalt. I Frederikssund, hvor Klaus har sit daglige virke, er der mange personaleklubber, for eksempel fiskeri, bowling og cykling. Sidstnævnte vil Klaus gerne have tid til, når hans tre små børn er blevet lidt større.

Bio

Klaus er uddannet civilingeniør i kemi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2007.


Flere talentprofiler


Haldor Topsøe A/S - hurtigt overblik


Haldor Topsøe A/S
Haldor Topsøe A/S
Haldor Topsoe is a world leader in catalysis, committed to helping our customers achieve optimal performance. We enable companies in the chemical and oil & gas industries to get the most out of their processes and products, using the least possible energy and resources. And we are the forefront of developing sustainable technologies.

Placering
Haldor Topsøes Allé 1
2800 Kgs. Lyngby
Logo: Haldor Topsøe A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.



Filmklip fra Vimeo
Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
http://www.topsoe.com/career-jobs

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.topsoe.com


Haldor Topsøe A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.