Juniorudvikler hos Move On Career

Tor-Salve havde ansvaret for de robotsystemer, der holder Move On Career's jobbaser up-to-date - og fik mulighed for personlig udvikling i en krævende studiestilling.

Tor-Salve Dalsgaard
Full-stack udvikler

Tor-Salves studiejob fik ham vidt ud på nettet. Han havde nemlig ansvaret for en webcrawler, der dagligt scanner mange tusinde virksomheder for nyeste job. Men at holde styr på en robot var kun en mindre del af hans arbejde.

Karriereforløbet indtil nu

Tor-Salve er nu videre i karrieren, men her ser han tilbage på tiden som IT studentermedhjælper hos Move On Career.

"Da jeg startede som studentermedhjælper, var jeg lidt grøn. Jeg var kun på fjerde semester af studiet og var ikke helt sikker på, hvad mine evner var", fortæller 24-årige Tor-Salve. "Hos Move On Career fik jeg dog mulighed for at få de praktiske erfaringer, som universitetet ikke altid kan byde de studerende."

De første opgaver for Tor-Salve drejede sig næsten udelukkede om udvikling og vedligeholdelse af crawlersystemet for jobbanknetværket. Men efterhånden som han kom mere ind i systemet, blev han præsenteret for flere forskellige opgaver - og mere ansvar.

"Efter opstartsperioden begyndte omfanget af arbejdsopgaverne at vokse. Først blev jobbankernes søgealgorithme udvidet og optimeret. Senere blev avancerede systemer som Move On Recruiter og videreudvikling af Frivilligjob.dk en del af mit ansvarsområde."

Efter opstartsperioden begyndte omfanget af arbejdsopgaverne at vokse

Daglige arbejdsopgaver

"Til daglig passede jeg vores robot, der hver dag scanner internettet igennem for nye jobopslag. Idet de mange danske virksomheder har vidt forskellige måder at lave hjemmesider på, skal robotten være meget fleksibel", siger Tor-Salve.

"Derfor kodede jeg udvidelser til robotten, så den kan håndtere de forskellige sider, hvilket gav mig en vis forståelse af, hvordan internettet virker på transport- og applikationsniveau."

Det bedste ved jobbet

Tor-Salves opgaver hos Move On Career spændte vidt inden for IT-udvikling, og efter tre års arbejde var han ekspert i de fleste af virksomhedens systemer. Derfor kunne hverdagen bringe mange forskellige opgaver, der trak på hans ekspertviden - men hovedparten af tiden gik med den planlagte systemudvikling.

"Jeg kunne godt lide de frie tøjler, jeg havde. Godt nok fik jeg en defineret opgave at arbejde med, men hvordan jeg løste den, var op til mig.", fortæller Tor-Salve.

"Det gav nye udfordringer og ny læring hver gang, jeg kom igang med en ny opgave."

En attraktiv arbejdsgiver

Der er masser af arbejdsopgaver på en mindre arbejdsplads, og derfor er der også mange muligheder.

"Move On Career byder på masser af frihed under ansvar. Selv som studentermedhjælper var jeg meget involveret i de mange projekter, virksomheden har gang i."

Bio

Tor-Salve er uddannet cand.scient med kandidatgrad i datalogi på Københavns Universitet med dimissionsdato i februar 2020.

Uddannelse

software full-stack studerende it-udvikler udvikling

Move On Career ApS - hurtigt overblik


Move On Career ApS
Move On Career ApS
Move On er en kommunikationsvirksomhed, der arbejder med online rekrutteringsmedier - med fokus på uddannelse og arbejdsmarked. Vi har i over 25 år beskæftiget os med rekruttering og Employer Branding. Vi ejer flere jobbanker og karriereportaler, udgiver KarriereVejviser.dk og leverer job til Frivilligjob.dk.

Placering
Frederikssundsvej 272
2700 Brønshøj
Logo: Move On Career ApS
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

4

ansatte med videregående uddannelse

1
færdiguddannet kandidat ansat sidste år

3
studerende og praktikanter ansat sidste år


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.moveon.dk


Move On Career ApS i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.