Get latest jobs before others

Økonom til økonomisk regulering af monopoler

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen



I Konkurrence- & Forbrugerstyrelsens Center for Vand arbejder vi for, at vand- og spildevandsselskaberne hele tiden er økonomisk rustede til at levere rent drikkevand og håndtere klima- og miljøudfordringer mv., uden at priserne er unødvendigt høje. Det er til gavn for samfundet, husholdningers økonomi og virksomheders konkurrenceevne.

Vi er ved at udvikle og implementere et nyt risikobaseret tilsyn med, at vandselskaberne indgår aftaler på markedsmæssige vilkår. Vi søger derfor endnu en engageret kollega, der både trives med komplekse problemstillinger i spændingsfeltet mellem økonomi og jura og konkrete udviklingsopgaver.

Hvad forventer vi af dig?
Du har en økonomisk kandidatuddannelse med et godt fagligt niveau og har stærke evner og lyst til at analysere komplekse problemstillinger. Du har lyst til at bidrage til udviklingen af de økonomiske rammer for monopoler med analyser, der ligger til grund for ny politik.

Du er fagligt stærk, tager ansvar og har lyst til som en del af holdet at håndtere en varieret række af opgaver. Vi beskæftiger os fx med:

  • Økonomiske analyser af forsyningssektoren med de nyeste teorier og metoder
  • Drift, udvikling og monitorering af de økonomiske rammer for monopoler i forsyningssektoren
  • Økonomisk benchmarking af vandselskabernes omkostningseffektivitet

Du skal være løsningsorienteret og have lyst til tværfagligt samarbejde med jurister og økonomer. Vi vil også lægge vægt på, at du har interesse for og eventuelt erfaring med tilsynsvirksomhed og politiske processer. Hvis du herudover har kendskab til forsyningsområdet og problemstillinger knyttet til økonomisk regulering, er det en fordel, men ikke et krav.

Kan du sætte kryds ved følgende tre punkter, er du et godt match til stillingen:

1. Du tager ansvar og er drevet af ønsket om høj faglighed
Høj faglighed er kernen i centerets og styrelsens arbejde. Du stiller store krav til din egen og andres faglighed, både når der er tale om udviklingsopgaver, og når der er tale om mere driftsprægede opgaver. Vi står bl.a. over for at skulle implementere ny lovgivning på vores område. Det indebærer nye og komplekse opgave for centeret. Det er derfor afgørende, at du både er nysgerrig, idérig, helhedsorienteret og grundig.

2. Du har gode samarbejdsevner
Du skal have lige så meget lyst til at sparre med dine kolleger, som du har lyst til at fordybe dig i egne sager. Du vil i løbet af en typisk arbejdsdag både samarbejde med resten af centeret og eksterne samarbejdspartnere, herunder andre ministerier og styrelser samt vandselskaber og brancheorganisationer.

3. Du har gode kommunikationsevner
Dine kommunikative evner er vigtige for os, og vi forventer, at du formulerer dig på skrift og i tale, så andre ikke er i tvivl om, hvad du mener. Desuden skal det ligge naturligt til dig at bidrage til en kultur, hvor vi udviser interesse og respekt for hinanden.

Bliv en del af Center for Vand
Du bliver en del af et engageret center, der består af ca. 25 kolleger. Vi træffer afgørelser om vandselskabers økonomiske rammer og udarbejder økonomiske analyser og artikler. Vores opgaver har både politisk og erhvervsmæssigt fokus, og arbejdet foregår derfor i tæt dialog med både sektoren, andre myndigheder og erhvervslivet.

Vi har en hverdag præget af fokus på resultater på et højt fagligt niveau, et stort engagement, godt humør, en stærk holdånd og god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi sparrer med hinanden i et ligefremt sprog. Hos os kan du desuden være sikker på ledelsens kontinuerlige fokus på din faglige og personlige udvikling.

Styrelsens cirka 300 medarbejdere skal være de dygtigste i Danmark til at beherske de områder, styrelsen er ansvarlig for. Derfor har vi indført et karrieremæssigt specialist- og ekspertspor, som indebærer, at special- og chefkonsulenter, der er særligt dygtige på deres faglige områder, har mulighed for at blive udnævnt til specialister inden for et specifikt område. Chefkonsulenter, der behersker den faglige disciplin i særklasse og som med stor ekspertise kan bidrage aktivt til udviklingen af den faglige disciplin i og uden for styrelsen, kan blive udnævnt til eksperter.

Du kan læse mere om styrelsen på www.kfst.dk, og du kan se en kort film om at være ansat i Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen.

Hvordan bliver dine ansættelsesvilkår?
Du vil alt efter kvalifikationer blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Derudover vil du indgå i centerets resultatlønsordning.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via "Søg stillingen"-knappen øverst til højre eller gennem styrelsens elektroniske ansøgningsmodul, som du finder her. senest den 24. november 2024. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der indsendes på anden vis. Vi forventer at afholde samtaler i uge 49 og 50.

Spørgsmål?
Har du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Cecilie Højgaard Kjeldsen på tlf. 41 71 50 57 eller kontorchef Anne Marie Elmer på tlf. 41 71 50 20. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Nada AlKerdi på tlf. 91 33 70 94.

Afdeling:
Carl Jacobsens Vej 35, Valby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en uafhængig konkurrencemyndighed. Vi arbejder for velfungerende markeder, som kan stimulere vækst og innovation til gavn for hele det danske samfund. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet.


More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2686540//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.