Get latest jobs before others

Planlægger til Danmarks største vandforsyning (barselsvikariat)

HOFOR



Vil du være med til at sikre forsyning af drikkevand til Hovedstadsområdet? Og interesserer du dig for at arbejde med grundvand, miljø og natur? Så er du måske vores nye barselsvikar.
HOFOR er inde i en spændende tid, hvor opgavemængden øges, blandt andet fordi infrastrukturen til vores vandforsyning skal fornyes og fremtidssikres. Vi arbejder med nogle af Danmarks største kildepladser, der er ved at nå deres tekniske levealder og derfor står overfor omfattende renoveringer.

I programmet for renovering af kildepladser og råvandsnet skal vi de næste mange år gennemføre mange projekter med etablering af nye indvindingsboringer, ledninger og øvrige anlæg på vores kildepladser. Da vores kollega Bjørg går på barsel til juli, søger vi lige nu en planlægger, der kan hjælpe os med de mange spændende opgaver et år frem og gerne med opstart i juni 2025.

Planlægger med fokus på projekter og natur
Som planlægger til HOFORs vandplanlægningssektion er en af dine kolleger Inger Mølgaard Andersen, som her fortæller om sin hverdag:

"Det er virkelig motiverende at arbejde med modernisering af kildepladser og bæredygtig indvinding. De projekter, vi gennemfører nu, får stor betydning for at sikre drikkevand af høj kvalitet langt ud i fremtiden. Projekterne arbejder med lange tidsperspektiver, og det største arbejde med myndighederne ligger oftest før udførelsen og afslutningen af projektet”

Dine primære arbejdsopgaver omfatter at:

  • Bidrage til strategi og renoveringsplanlægning for kildepladser
  • Løse delopgaver i projekterne i samarbejde med projektledere og fagspecialister
  • Bistå med ansøgning og indhentning af nødvendige tilladelser fra relevante myndigheder og kommuner
  • Bistå kolleger og projektledere med natur og miljøopgaver
  • Planlægge og koordinere renovering af broer på kildepladser
  • Koordinere input og opdatering af investeringsbudgettet for kildepladsrenoveringerne

Der er mulighed for at aftale opgavernes præcise omfang nærmere på baggrund af dine færdigheder og aktuelle opgaver.

Interesse for vandforsyning og kendskab til natur- og miljølovgivning
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse som for fx miljøingeniør, geolog, biolog eller lignende. Du har måske kendskab til vandforsyning og erfaring med miljøvurderingsloven (VVM), vandforsyningsloven samt natur- og miljølovgivningen på området. Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring er underordnet. Vi sætter pris på dit faglige bidrag til opgaveløsningen, og vi bidrager gerne til at videreudvikle dine færdigheder.

Derudover forventer vi, at:

  • Du er velorganiseret og viser ansvarlighed i opgaveløsningen
  • Kan skabe overblik og samtidig bevare forståelse for detaljer
  • Du er god til at samarbejde med mange interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du vil bidrage til at opnå fremsynede mål, der gør en forskel i HOFOR

Dine 40 nye kolleger er klar til at byde dig velkommen
Som vores nye planlægger bliver du en del af Vand Plan med 40 dygtige kolleger. Vi er inddelt i 3 sektioner, hvor du vil indgå i Produktion & Forsyningssikkerhed med 12 nære kolleger. I sektionen løser vi et bredt spektrum af opgaver indenfor fx renoveringsprojekter, myndighedsansøgninger, planlægning af forsyningssikkerhed, investeringsbudgettet mv. Blandt dine kolleger er der både erfarne og relativt nyuddannede, der alle har en høj faglighed og et rigtigt godt kollegaskab.

Som en del af din opstart får du en buddy, som vil sikre, at du får en god introduktion til det faglige og sociale. Derudover vil vi sørge for, at du kommer ud og ser, hvordan vi arbejder med renoveringsprojekter ude på vores kildepladser. Hvis du er nyuddannet, kan du komme med i HOFOR Ung, et netværk på tværs af hele HOFOR.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 16. april 2025. Bemærk at din ansøgning blot skal være et CV på 1-2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mohamad Hammoud på 2795 3468. Vi indkalder til 1. samtaler i uge 17 og 2. samtaler i uge 18.

Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Afdeling:

Ansøgningsfrist: 16 Apr 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at HOFOR



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


HOFOR

Main office: Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2783477//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.