LinkedIn på 3 niveauer

Lær de tre niveauer, som LinkedIn fungerer på, og få effektiviseret din jobsøgning på internettet.

1. Niveau – Visitkortet
Profilen på LinkedIn tjener på dette niveau primært det formål at være synlig for omverdenen. Bruger man LinkedIn på dette niveau er det dog i mine øjne afgørende at man holder sin profil opdateret.

Det kræver blot, at man får påført relevant erfaring og uddannelse, efterhånden som man tilegner sig det - samt at man justerer sin personlige beskrivelse såfremt ens faglige profil ændrer sig over tid

2. Niveau - Det al-vidende kartotek
Dét niveau, hvor teknikken bag LinkedIn virkelig spiller med musklerne. Jeg har pr. d.d. 227 mennesker i mit netværk. Et netværk på 227 kontakter er bestemt ikke et stort netværk, men giver mig adgang til lige omkring 5,4 millioner mennesker på LinkedIn. Det gør det muligt at søge på en navngiven virksomhed, og på få sekunder få at vide om man har et netværk dér.

Fx har jeg ingen i mit netværk der arbejder i Udenrigsministeriet - men jeg kender fire personer der kender nogen derinde. Jeg kunne altså anvende mit netværk i forhold til at få navngivne relevante personer i tale og jeg ville på forhånd kunne researche på vedkommende via hans/hendes profil.

3. Niveau – Konferencen
Ved at gå i dialog med netværket kan man få rigtig mange mennesker i tale. Aktive deltagere i grupperne finder ofte nye forbindelser feks. ansatte i virksomheder, man selv er interesseret i, eller andre jobsøgende der byder ind med erfaringer. Der findes ti-tusindvis af forskellige grupper for feks. djøf'ere, ledere og jobsøgende.

KIG FORBI Akademikeres Jobbank på LinkedIn

Selv har jeg mødt en fantastisk skare af vidt forskellige mennesker, heriblandt navngivne professionelle, som jeg gerne ville i kontakt med, men som jeg ikke kendte, og som jeg ingen adgang havde til via mit netværk.

Jeg fandt dem i grupperne, - og dét blev min adgang til at blive en del af deres netværk. Ved at engagere mig der hvor de også havde en interesse i at holde sig opdateret, fik vi en forbindelse der var forankret en fælles faglighed.


LinkedIn guide niveauer konference kartotek netværk




User comments


Read also...



Other articles