Få opslag som dette inden alle andre

Lokal erhvervsrådgiver til Lokal Erhverv i Aarhus

Arbejdernes Landsbank



Da vi har godt gang i forretningen, søger vi en ekstra Lokal erhvervsrådgiver, der er udadvendt og god til at skabe relationer. Har du lyst til, og kompetencer til at favne rådgivning indenfor et spændende kundesegment bestående af både erhverv, privat og foreninger? Så er du måske vores nye lokal erhvervsrådgiver i Lokal Erhverv Midt.

Jobbet
’Lokal Erhverv’ har ansvaret for at betjene og rådgive mindre erhvervskunder, lokale foreninger (med et CVR-nr.) og privatdelen af SMV-kunderne.

Du vil få din egen spændende kundeportefølje af privat og erhvervskunder, hvor din primære opgave vil være at tiltrække, fastholde og ikke mindst udvikle engagementerne. Du vil som lokal erhvervsrådgiver yde rådgivning der afspejler, at der ofte er tæt samspil mellem virksomhedens og kundens privatøkonomi.

Du vil yde rådgivning indenfor områderne:

  • Bolig
  • Pension
  • Formueoptimering
  • Drift- og anlægsfinansiering

Du er desuden i stand til at navigere i forskellige skatteregler inden for både privat og erhverv. Porteføljen vil være af en størrelse, så der er tid og mulighed for at være proaktiv overfor både bestående kunder og potentielle kunder.

Kunderne kommer fra hele Midtjylland. Du vil få en spændende hverdag, hvor du kan rådgive kunderne både via digitale og fysiske møder.Enten i erhvervscentret Runevej 2B, 8210 Århus V, i en af bankens filialer tæt på kunden eller fysisk ude hos kunden, hvilket betyder, at der vil være stor fleksibilitet i jobbet.

Du sidder i dag i et lignende job og er vant til at rådgive både privat- og erhvervskunder og samspillet herimellem eller som privatrådgiver og drømmer om, at blive lokal erhvervsrådgiver. Det er ikke et krav, at du har mange års erfaring, hvis bare du har lysten og energien til at tilegne dig denne mere viden, da det vil blive tilbudt i individuelle læringsforløb.

Vi er kort sagt på jagt efter en ny kollega med følgende profil:

  • Er relations-skabende og udadvendt
    • Er en god kommunikator, der forstår at formidle rådgivning og budskaber, så kunderne forstår det
    • Er proaktiv, forretnings- og kundefokuseret
    • Har erfaring med at yde helhedsrådgivning
    • Har en god kredit og skattemæssig forståelse

Du har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx en professionsbachelor i Finans, Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller HD 2. del i Finansiering eller Finansiel Rådgivning.

Arbejdssted og kollegaer
Erhverv Midt er et af bankens 6 erhvervscentre, og er beliggende i helt nye lokaler Runevej 2B, 8210 Aarhus V.

Vi er p.t. 21 personer i alt (8 personer i Erhvervscentret og 13 personer i Lokal Erhverv), og glæder os til at få endnu en ny kollega på holdet.

Vi er et center som har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe Danmarks bedste arbejdsplads. Herudover har vi har et tæt samarbejde med vores formuerådgivere og Private Bankere, som også sidder i samme lokaler.

Vil du vide mere?
Hvis jobbet lyder interessant, så skynd dig at sende en ansøgning – der vil løbende blive afholdt samtaler.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Direktør for Lokal Erhverv Midt Anders Østergaard på 38 48 48 11.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2024.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdernes Landsbank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (28.04.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2518885//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.