Få opslag som dette inden alle andre

Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Københavns Universitet (KU)



Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger pr. 1. august 2024 en institutleder til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), som sammen med instituttets medarbejdere og studerende kan sikre den fortsatte udvikling af instituttet og bidrage til løsning af nationale og globale problemstillinger.

Instituttet har med sin samfundsvidenskabelige forskning, uddannelser og myndighedsbetjening unikke kompetencer til at levere viden til løsninger af mange af nutidens vigtige udfordringer inden for blandt andet miljø, klima, naturressourcer, fødevarer, global udvikling og forbrugeradfærd. Instituttets mål er at foretage uafhængig forskning på højeste niveau samt aktivt at integrere forskningen i undervisningen og den offentlige debat. Dette gøres som en del af bestræbelserne på at adressere samfundets bæredygtig udvikling og transformation.

Instituttet uddanner bachelorer, kandidater og ph.d’er inden for samfundsvidenskabelige og tværfaglige områder, og der arbejdes aktivt for at skabe opmærksomhed omkring vores uddannelser, herunder samfundets behov for kandidater med de pågældende kompetencer.

Institutlederens ansvarsområder og profil
Som institutleder refererer du til dekanen på SCIENCE og har det overordnede faglige, økonomiske og personalemæssige ansvar for instituttet.

Du står i spidsen for den forsknings – og undervisningsstrategiske udvikling af instituttet, i tæt samarbejde med instituttets ledelsesteam og øvrige medarbejdere, og du bidrager samtidig til implementeringen af KU’s politikker og strategi.

Som institutleder skal du trives i krydsfeltet mellem forskning, uddannelse, innovation, formidling, ledelse, administration og mange forskergrupper, og helt grundlæggende have blik for værdien af den faglige og kulturelle bredde, som instituttet spænder over.

Jobbet som institutleder indebærer også en indsats for at åbne døre, skabe og pleje netværk og repræsentere instituttet og fakultetet i en lang række sammenhænge.

For at komme i betragtning til stillingen:

  • Du skal være motiveret i lederrollen og have relevant erfaring som forsknings- og personaleleder i en større enhed, gerne suppleret med en anerkendt lederuddannelse.
  • Du er desuden en erfaren og internationalt anerkendt forsker på minimum lektorniveau inden for et af instituttets fagområder og har en fagligt bred indsigt og interesse i instituttets øvrige fagområder.

Du kan læse den fulde job- og personprofil for stillingen her, hvor organisationen, opgaverne og de ønskede kvalifikationer og kvaliteter er nærmere beskrevet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du fortroligt henvende dig til dekan Katrine Krogh Andersen på tlf. 35 33 20 10.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen som institutleder sker som udgangspunkt på åremål med en ansættelsesperiode på fem år med mulighed for forlængelse i op til tre år. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og AC samt protokollat til overenskomst for akademikere i staten om institutledere og dekaner ved universiteterne.

For eksterne ansøgere kan der stilles krav om faglig bedømmelse efter universiteternes ansættelsesbekendtgørelse.

Omfanget af eventuelle forsknings- og undervisningsaktiviteter forhandles og aftales med dekanen.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er mandag den 6. maj 2024, hvor ansøgninger skal være modtaget elektronisk via KU’s Jobportal. Klik på ”Søg stillingen”.

Ansøgningen skal indeholde:

  • dit CV
  • en redegørelse på engelsk (max. tre sider) for din vision for instituttet herunder de vigtigste elementer i en strategi for instituttets udvikling, organisering og ledelsesopgavens varetagelse.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr. Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet her.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 06-05-2024

Ansættelsesdato: 01-08-2024

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2531576//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.