Få opslag som dette inden alle andre

Engageret og faglig skarp teamkoordinator til datateam på et centralt samfundsområde

Skattestyrelsen



Vil du være en del af en vigtig samfundsopgave, hvor data er afgørende for fremtidige indsatser? Kan du spotte trends, tendenser og muligheder, når du ser på store datamængder på tværs af systemer? Trives du i en koordinerende rolle, hvor du er med til at udvikle opgaveløsningen som et fagligt fyrtårn for et team af dygtige dataanalytikere? Så er du måske vores nye faglige teamkoordinator for datateamet i kontoret Analyse og Projekter i Skattestyrelsen.

Vi arbejder med data for Skattestyrelsens opkrævningsprocesser
Kontoret Analyse og Projekter er en del af Skattestyrelsens fagområde Borger- og Virksomhedskontakt og er placeret i afdelingen PMO og Opkrævningsprojekter. Afdelingen arbejder med analyser, forretningsudvikling og projekter, der udvikler og fremtidssikrer opkrævning af skatter og afgifter, så det sker effektivt og korrekt. Vi har ansvaret for at drive Programmet for Opkrævning og Inddrivelse, der går på tværs af Skatteforvaltningen, og har til formål at sikre en effektiv opkrævning og inddrivelse. Sammen med de øvrige afdelinger og andre styrelser i Skatteministeriet sikrer vi fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Du vil være faglig teamkoordinator for et dedikeret datateam på ca. 12 medarbejdere, der arbejder med data på opkrævningsområdet. Du bliver således en del af et fagligt stærkt miljø af analytikere, hvor du selv vil skulle arbejde med dataanalyse, ligesom du skal bidrage til at koordinere, kvalitetssikre, udvikle og inspirere opgaveløsningen i teamet. Teamet arbejder bl.a. med udarbejdelse af analyser og ledelsesinformation til vores direktion, ligesom teamet samarbejder med Skatteforvaltningens øvrige styrelser, med Skatteministeriets departement og eksterne interessenter. Kontoret rummer i sin helhed både projektledere, generalister og dataanalytikere.

Spændende opgaver og meget ansvar
Vi har store mængder af data – heriblandt en stor mængde af transaktionsdata for borgeres og virksomheders betaling af skatter og afgifter. Du kommer derfor til at arbejde med behandling og kvalitetssikring af store ubehandlede datamængder, dataudtræk og kobling af data fra forskellige databaser, analyser af opkrævningssystemer og opdatering af kontorets analyseværktøjer og statistiske, kvantitative analyser.

En del af teamets medarbejdere arbejder også med udvikling af Machine Learning-modeller i både R og Python. Her udvikler vi modeller med bl.a. med henblik på at understøtte borger- og virksomhedsrettet kommunikation. Du skal være med til at sætte retning for dette arbejde ved at formulere konkrete løsningsbeskrivelser, der kan omsættes i konkret forretningsværdi.

Som teamkoordinator vil du som fagligt fyrtårn for teamet bidrage til koordinering, kvalitetssikring og udvikling af opgaveløsningen. Derudover vil du spille en rolle ift. at understøtte løbende dokumentation og compliance ift. brugen af data til analytiske formål.

Du vil i tæt dialog med kontorets øvrige ledelse være med til at tilrettelægge opgaveløsningen i teamet samt være en del af dialogen om kontorets samlede trivsel og udvikling. Du vil være en faglig sparringspartner for medarbejderne, men du vil ikke have personaleansvar.

Teamet løser både egne opgaver og understøtter med data og sparring til øvrige kontorer i afdelingen. Du får derfor god mulighed for at arbejde med, hvordan data kan understøtte tværgående løsninger, og du vil få en bred kontaktflade i organisationen.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for matematik, økonomi, finansiering, it eller lignende. Alternativt kan du have opøvet tilsvarende kvalifikationer gennem relevant erhvervserfaring. Du har ideelt set nogle års erfaring. Måske har du allerede gjort dig dine første erfaringer med faglig ledelse, eller du er godt klædt på til at tage dit første skridt ind i denne rolle.

Vi forventer, at du med din stærke logiske sans, gode datadisciplin samt strukturerede og analytiske tilgang sikrer, at opgaverne bliver løst med høj kvalitet. Vi forventer ligeledes, at du har et stærkt blik for koordination og samarbejde, hvor du har fokus på, hvordan teamet bedst muligt understøtter helheden i afdelingen og organisationen bredt set. Det er vigtigt, at du er i stand til at arbejde og træffe beslutninger selvstændigt og bevare overblikket i pressede situationer. Samtidig skal du have interesse for at inspirere og udvikle fagligheden hos de medarbejdere, du er faglig teamkoordinator for.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med Excel og programmering i fx SQL, SAS, R eller lignende
  • brænder for at videreudvikle din og teamets analytiske værktøjskasse og samarbejde på tværs af fagligheder, så dine og teamets løsninger bidrager til forretningen
  • bevarer overblikket, samtidigt med at du har et skarpt øje for kvaliteten i detaljen
  • har sans for videreformidling af komplekse budskaber
  • formår at kommunikere positivt og konstruktivt med fagspecialister, ledelse og øvrige interne/eksterne interessenter.
  • har lyst til faglig ledelse; eller eventuelt har gjort dig de første erfaringer med faglig ledelse

Derudover har du en struktureret tilgang til opgaveløsningen og er god til at koordinere og planlægge dine og teamets opgaver i en travl hverdag. Du er personen, der mestrer at bevare overblikket og roen, når det går stærkt, og hverdagen er omskiftelig.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest 1. maj 2024.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Laura Nyholm Christensen på telefon 21 59 51 74.

Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Der kan indgå en caseopgave, en logisk test og en personanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Tiltrædelse er den 1. juli 2024 eller snarest muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Ansøgningsfrist: 01 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (01.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2539378//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.