Få opslag som dette inden alle andre

Er du sygeplejerske eller jordemoder og brænder du for at skabe gode forløb for gravide, fødende og nybagte familier?

Region Syddanmark


Hvis du ønsker at arbejde inden for det obstetriske felt med fokus på det gode, sammenhængende forløb, er dette måske stillingen for dig.

Vi søger en jordemoder eller sygeplejerske til vores føde- og barselsafsnit i Svendborg. Du har din primære funktion på barselsafsnittet, men da vi er et samlet afsnit skal alle, afhængigt af kompetencer, kunne bidrage på begge enheder, når de skønnes nødvendigt. Oplæring sker efter behov.

Det drejer sig om en fast stilling på fuld tid eller efter aftale til tiltrædelse hurtigst muligt. Det er en fordel, hvis du holder af at gå i skiftende vagter, da du både arbejder dag, aften og nat samt weekends. Ønsker du primært nattevagter kan dette også imødekommes.

Vi tilbyder:

  • Et afsnit i positiv udvikling
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor åbenhed, respekt, humor og faglighed prioriteres højt
  • Et spændende speciale med mulighed for at arbejde på tværs af to enheder (fødegang og barsel)
  • Tid til arbejdsopgaverne
  • Samarbejde med engagerede og erfarne kollegaer
  • Teamtræning, skill-træning og fokus på kvalitet.

Vi ønsker en kollega:

  • Med stærke obstetriske og/eller neonatale kompetencer inden for graviditet, fødsel og/eller barsel
  • Der i handling og holdning formår at sætte patienten først
  • Som aktivt bidrager til at styrke et godt og sundt arbejdsmiljø
  • Med et højt fagligt engagement, der har fokus på udvikling
  • Der er robust, fleksibel og stabil
  • Som arbejder selvstændigt.

Præsentation af det obstetriske afsnit i Svendborg:
På det obstetriske afsnit i Svendborg er vi en tværfaglig personalegruppe bestående af sygeplejersker, jordemødre, og læger. Sammen varetager vi 8-900 af regionens fødsler om året. Da vi ikke har en børneafdeling på matriklen, varetager vi primært ukomplicerede fødsler.

Fysisk består vi af en fødegang med fem fødestuer samt et barselsafsnit med fem barselsstuer. Vi har jordemoderkonsultationer spredt over Sydfyn. Barselsgangen har desuden en ambulatoriefunktion, der varetager pleje og behandling af patienter i graviditeten og i barselsperioden i op til 7 dage efter udskrivelsen af mor og barn. Desuden passer barselsgangen barselstelefonen, hvor barslende fra hele Fyn kan ringe til. Både på fødegangen og barselsgangen arbejder vi tæt sammen med de tilsvarende afsnit i Odense.

Vi stiler mod at styrke familien bedst muligt, så de under forløbet opnår størst mulig forældrekompetence. Nøgleord som medinddragelse og patientoplevet kvalitet er i fokus. Personalet arbejder ud fra en fælles ammepolitik, der tager udgangspunkt i WHOs og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Afsnittet er ledet af en afsnitsledende overlæge samt en vicechefjordemoder.

Løn – og ansættelsesforhold:
Du refererer til vicechefjordemoderen i det obstetriske afsnit.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Sundhedskartellet/Jordemoderforeningen og Regionens lønnings og takstnævn. Region Syddanmark anvender prøvetid. I forbindelse med eventuel ansættelse indhentes børneattest.

Hør mere om stillingen:
Ring til vicechefjordemoder Julie Ribe Bagge, Mobil: 93 88 51 35 eller send en mail på

Ansættelsesudvalget består af vicechefjordemoder, TR og personale i det obstetriske afsnit.

Deadline for ansøgning:
01.05.2024 (ansøgning fremsendes via ’Søg stillingen’).

Ansættelsessamtaler:
Vi forventer at afholde samtaler den 08.05.2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Gynækologisk obstetrisk Afdeling D - Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: 01 May 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (01.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2543048//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.