Få opslag som dette inden alle andre

Vil du behandle skattestraffesager?

Skattestyrelsen



Brænder du for, at borgere og virksomheders overtrædelser indenfor skatte– og afgiftsområdet strafforfølges? Hvis du er skatterevisor, cand.jur., cand.merc.jur., cand.merc.aud. eller forventer at afslutte kandidatuddannelsen i løbet af første halvår 2024, er du oplagt til stillingen som juridisk sagsbehandler hos os i en af straffesagsenhederne i Skattestyrelsen, Odense. Du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund og have tilegnet dig den nødvendige faglige indsigt på anden måde.

Vi søger nye kolleger til Skattestyrelsens Straffesagsenheder i Odense
Straffesagsenhedsenhederne 3, 5 og 10 i Odense er en del af Center for Straffesager i Skattestyrelsen. Vi vurderer straffesager indenfor alle fagområder af Skatteforvaltningen og har i enhederne bl.a. ansvar for behandling af straffesager om social dumping, punktafgifter og transfer pricing.

Vi lægger i Center for Straffesager stor vægt på retssikkerhed og høj faglighed. Vores fundament bygger på videndeling, samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Vi har fokus på resultater og effektiv sagsbehandling, hvor dit bidrag spiller en vigtig rolle. Vi løser mange af vores opgaver projektorienteret, og du vil indgå aktivt i teams/projekter med fokus på løbende sparring, din faglige udvikling og udfordrende arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver
Som sagsbehandler hos os får du en bred vifte af arbejdsopgaver, der bl.a. omfatter at:

  • vurdere straffesager
  • afholde møder med sigtede og rådgivere
  • skrive bødeforlæg og tiltalebegæringer til politiet
  • samarbejde med politiet og anklagemyndigheden
  • samarbejde med andre enheder i Skatteforvaltningen.

Kommunikativ stærk profil med talforståelse
Du vil komme til at behandle straffesager inden for alle fagområder i Skatteforvaltningen. Vi søger både erfarne og nyuddannede kollegaer. Kendskab til strafferet er en fordel, men ikke en nødvendighed, da vi gerne lærer vores nye kollegaer op. Interessen for området er naturligvis vigtig.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er resultatorienteret og har fokus på retssikkerhed
  • ser fordelen i at samarbejde og har interesse og lyst til at videndele med dine kolleger
  • er i stand til at arbejde fleksibelt og selvstændigt
  • har regnskabskendskab eller talforståelse
  • er en stærk kommunikator både i skrift og tale - og udtrykker dig præcist, så dit budskab altid går klart igennem.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Hvis jobbet vækker din interesse, håber vi på at høre fra dig. Send din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale senest onsdag d. 1. maj 2024 via linket ”Søg stillingen”. Tiltrædelse 1. juni 2024 eller efter aftale. Vi gør opmærksom på, at der er tale om et genopslag.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • funktionsleder Vibeke Skov Madsen, Straffesagsenhed 10, på tlf. 72 37 51 03
  • funktionsleder Kristina Knudsen, Straffesagsenhed 5, på tlf. 72 38 38 45
  • funktionsleder Hanne Østergaard, Straffesagsenhed 3, på tlf. 72 38 90 69

Vi forventer at afholde samtaler løbende og senest i uge 19. Der afholdes både 1. samtale og 2. samtale, hvor der vil indgå en mindre case. Forud for ansættelse indhentes der referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Englandsgade 25, 5000 Odense C.

Lokation: Englandsgade 25, 5000 Odense C

Ansøgningsfrist: 01 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (01.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2545282//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.