Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationsrådgiver, der brænder for SoMe og PR

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Er du skarp på brugen af sociale medier, og tænder du på at skabe overskrifter i aviser og på tv? Så har vi jobbet til dig.

I Kommunikation & PA har vi ansvar for ekstern og intern kommunikation i Alm. Brand Group - herunder pressehåndtering, LinkedIn, vores corporate website, intranet, Viva Engage og ledelseskommunikation.

Afdelingen består af otte kolleger og har som sin primære opgave at støtte en succesfuld ekstern positionering af vores nye, store forsikringskoncern, der omfatter både koncernbrandet Alm. Brand Group samt Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.

Nu søger vi en kommunikationskollega med erfaring og ekspertise indenfor især sociale medier og PR.

Dine vigtigste opgaver bliver, at:

  • Udvikle og drive en konsistent SoMe-indsats på vores corporate LinkedIn-pages og vores talspersoner. Fra at udvikle strategien, rådgive talspersoner og kolleger til at planlægge indholdet og lave opslagene i det daglige, planlægge indhold og rådgive dine kolleger og forretningen.
  • Lave reaktivt og proaktivt pressearbejde i tæt samarbejde med dine kolleger – både for vores Alm. Brand Group-brand, men også vores kundevendte brands.
  • Rapportere på SoMe og PR-indsatsen og skabe løbende forbedringer med baggrund i data sammen med kolleger i teamet og i forretningen.

Om dig…
Vi har en hel del tanker om, hvilken erfaring du ideelt set bringer med til bordet. Men ud over en flydende pen og en iver for at få historier ud over rampen, vægter vi højest, at du har nogle års erfaring med SoMe og pressearbejde. Og så har du formodentlig også et rigtig godt netværk blandt medier og journalister.

Du er et positivt menneske, har god humor, og du elsker at skabe nye – og mange – relationer. I særdeleshed eksternt, men også internt på tværs af vores organisation. Du får nemlig en bred berøringsflade i hele huset.

Helt konkret spejder vi efter en kollega, der:

  • har en uddannelse med fokus på kommunikation, SoMe, journalistik eller PR
  • har arbejdet med at lave strategier og content på sociale medier og andre digitale kanaler særligt LinkedIn og web.
  • har 3-5 års erfaring med proaktivt pressearbejde og et godt netværk af journalister på de landsdækkende medier.
  • har erfaring og lyst til at skabe content selv fra bunden – fra tekst, billede, infografiker til video.
  • er god til at netværke og samarbejde – og ikke er bange for opsøgende research for at skabe den gode historie.

Sidst men ikke mindst er vi også lige nødt til at nævne, at erfaring med kommunikation på tværs af kanaler og målgrupper nok også kommer til at fylde lidt, når vi ser på dine kvalifikationer.

Så hvis du ikke løber skrigende bort, hvis vi siger, at opgaver vedrørende intern kommunikation, branding og Employer Branding-tiltag også kan finde vej til dit skrivebord, så er vi rigtig godt på vej til et match.

Vi tilbyder
Hos Alm. Brand Group får du en attraktiv lønpakke inkl. pensionsordning (aftales individuelt og efter kvalifikationer), sundhedsforsikring, tandforsikring, attraktive personalefordele og gode udviklingsmuligheder.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Koncernkommunikation på tlf. 40 12 24 24 eller e-mail [email protected]. Send venligst din ansøgning og CV ved at klikke på ”Ansøg om dette job” og gerne senest 2. maj 2024. Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige

Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling Strategy & Governance

Placeringer København (Midtermolen 7)

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Alm. Brand Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (02.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Alm. Brand Group

Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2546806//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.