Få opslag som dette inden alle andre

2 bioanalytikere til Immun- og histologilaboratoriet, Afdeling for Patologi, Herlev Hospital

Region Hovedstaden



Har du interesse for patologiog kunne du samtidig tænke dig nye, gode kollegaer? Så send din ansøgning til os. Vi søger 2 engagerede bioanalytikere – gerne med erfaring inden for patologispecialet, dette er dog ikke et krav.

Afdeling for Patologi på Herlev og Gentofte Hospital er karakteriseret af høj aktivitet og god dynamik i hverdagen. Grundet en bred vifte af organområder i afdelingen arbejder vi med mange forskellige prøvetyper og arbejdsfunktioner i laboratoriet. Dette betyder, at man som bioanalytiker kan forvente variation i hverdagen og samtidig har rig lejlighed til både udvikling og til at opnå et højt kompetenceniveau inden for specialet. Vi har stort fokus på både kvalitet og den teknologiske udvikling, og vores laboratorier har en høj grad af automatisering. Afdelingen er er derudover i fuld gang med digitalisering, hvilket giver anledning til nytænkning i forhold til flere etablerede arbejdsgange i laboratoriet og i det kommende års tid arbejder vi frem mod fuld digitalisering af den lægelige mikroskopiarbejdsplads. Afdelingen prioriterer medarbejdernes individuelle udvikling og er naturligvis også aktive på forskningssiden.

Afdeling for Patologi består af 2 afsnit, et mindre afsnit placeret på Gentofte Hospital og et større afsnit på Herlevmatriklen. De ledige stillinger er i afsnittet på Herlev og vil være med funktion i både immunlaboratoriet og i histologilaboratoriet i udvalgte arbejdsfunktioner. Der vil være god og grundig oplæring i arbejdsfunktionerne, rækkefølgen af arbejdsfunktioner der oplæres i, planlægges individuelt.

Som bioanalytiker på afsnit Herlev har man mulighed for at oparbejde en bred faglig profil. Via en bred vifte af opgaver i laboratoriet, sikres både variation i de daglige arbejdsopgaver og individuelle udviklingsmuligheder for den enkelte bioanalytiker. Afdelingen prioriterer medarbejdernes indflydelse på arbejdet, under samtidig hensyntagen til opgavens løsning.

Alle bioanalytikere i vores afdeling har mulighed for at ønske ind på arbejdsfunktioner, der ligger ud over basisfunktioner eks. cytologi, frys, specialfarvning og kompleks udskæring ved bioanalytiker. Disse funktioner tildeles under hensyntagen til individuelle interesseområder og afdelingens samlede opgaveløsning. For ansøgere med forudgående erfaring indenfor ovenstående specialområder vil der vil der være mulighed for oplæring og varetagelse af disse ved tiltrædelse.

Der er samlet set cirka 160 ansatte i Afdeling for Patologi, heraf cirka 90 bioanalytikere. Afdelingen modtager vævs- og celleprøver fra Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospitaler samt fra speciallægepraksis i Regionen.

Vi søger en autoriseret bioanalytiker som

  • Har interesse for patologispecialet, gerne med erfaring inden for dette. Alternativt med en god portion nysgerrighed og evne til at sætte sig ind i et nyt speciale
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på høj faglig kvalitet
  • Er målrettet, systematisk og selvstændig i din opgaveløsning
  • Har lyst til positivt at præge sin arbejdsplads

Vi tilbyder

  • Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient
  • Et job med udviklingsmuligheder inden for de forskellige laboratoriefaglige områder i afdelingen
  • Et professionelt og velfungerende miljø med dygtige, engagerede og gode kollegaer
  • Et velplanlagt introduktionsforløb samt grundig oplæring i relevante arbejdsfunktioner
  • En arbejdsplads med stort fokus på et godt arbejdsmiljø, med åben og ligeværdig kommunikation

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger og med tiltrædelse den 1. juni 2024 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Overbioanalytiker Louise Nini Pommergård på tlf. 3868 1366, Overbioanalytiker Dorte Skriver-Jensen på tlf. 3868 9150 eller Overbioanalytiker Christina Grønhøj på tlf. 3868 1110

Ansøgningsfrist
Send ansøgning og CV via nedenstående link senest: 3. maj 2024
Samtaler kan blive afholdt løbende så tøv ikke med at sende din ansøgning

Afdeling:
Herlev Ringvej 75, Herlev

Lokation: Herlev Hospital

Ansøgningsfrist: 03 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (03.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2546851//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.