Få opslag som dette inden alle andre

Få en unik oplevelse – bliv praktikant hos Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget, Christiansborg


Har du lyst til at lære en masse om EU-politik og samtidig udfordre dig selv fagligt og personligt, så læs videre her.

Folketingets faste repræsentant ved EU søger en praktikant i efteråret 2024 til enheden i Bruxelles, hvor der venter en spændende og særlig periode i efteråret med et nyvalgt Europa-Parlament og starten på en ny mandatperiode for Kommissionen.

Dine primære arbejdsopgaver
Som praktikant vil du komme til at arbejde sammen med Folketingets repræsentant ved EU. Du vil bl.a. skulle bidrage med rapportering fra udvalgsmøder og plenarforsamlinger i Europa-Parlamentet samt planlægge diverse besøg i Bruxelles. Herudover vil du komme til at bistå med at udarbejde skriftlig information om konkrete sager bl.a. til Folketingets medlemmer og hjælpe med besvarelse af henvendelser fra de øvrige medlemslandes parlamenter.

I løbet af efteråret bliver en særlig opgave endvidere at afrapportere fra Europa-Parlaments høringer af de indstillede kommissærkandidater. Endelig får du en del af ansvaret for den administrative del af Folketingets kontor i Bruxelles.

Din arbejdsplads
Folketinget har en fast repræsentant i Bruxelles, der bl.a. videreformidler information om EU-forslag til Europaudvalget og fagudvalgene i Folketinget. Repræsentanten arrangerer også besøg i Bruxelles bl.a. for folketingsudvalgene og -medlemmerne. De øvrige nationale parlamenter i EU samt det norske Storting har én eller flere repræsentanter i Bruxelles, som Folketingets repræsentant samarbejder med.

Samarbejdet handler bl.a. om interparlamentariske møder mellem politikere fra de nationale parlamenter. Repræsentanterne for de nationale parlamenter har kontor i Europa-Parlamentet, men er uafhængige af både Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de nationale regeringer. Den danske regering har sin egen EU-repræsentation i Bruxelles.

Din profil
Vi forventer, at du

  • er i gang med en samfundsvidenskabelig/juridisk uddannelse,
  • har et grundigt kendskab til EU’s opbygning og beslutningsprocesser samt interesse for at arbejde med EU,
  • har gode evner til at formulere dig både skriftligt og mundtligt,
  • har gode engelskkundskaber (franskkundskaber er en fordel),
  • har flair for it og
  • er indstillet på at indgå i et internationalt miljø.

Vi lægger vægt på, at du er serviceminded, generelt velorienteret og interesseret i europæiske samfundsforhold.

Vi kan på den anden side tilbyde et spændende internationalt arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et lille men engageret team af medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Folketinget yder enten et månedligt tilskud til konkrete udgifter forbundet med opholdet (tilskuddet forudsætter, at der foreligger dokumentation for de afholdte udgifter) eller – hvis du ikke er berettiget til SU – en løn, der udgør 7.900,00 kr. pr. måned (31. marts 2012-niveau), svarende til en aktuel aflønning på 9.157,66 kr. pr. måned (skattepligtig).

Du vil blive ansat i perioden fra den 1. september 2024 til den 31. december 2024 med mulighed for forlængelse.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Folketinget bidrager med en flybillet i forbindelse med udrejse/hjemrejse. Du skal selv sørge for bolig i Bruxelles.

Inden afrejsen til Bruxelles vil du skulle gennemføre et kort introduktionsforløb af 1-2 dages varighed i løbet af september måned i Det Internationale Sekretariat i Folketingets Administration på Christiansborg.

Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Folketingets faste repræsentant ved EU Klaus Andersen, tlf. +45 6162 3084, e-mail:

Ansøgning skal ske elektronisk via dette link.

Ansøgningsfrist: onsdag den 8. maj 2024, kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 21 i Folketinget.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Folketinget, Christiansborg

Christiansborg, 1240 København K

Den primære opgave for de cirka 467 medarbejdere i Folketingets Administration er at skabe rammerne for, at folketingsmedlemmerne kan koncentrere sig om deres politiske arbejde i Folketinget

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2547115//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.