Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder Informationssikkerhed

Horsens Kommune



Teamleder til informationssikkerhed i Horsens Kommune

Horsens Kommune søger en faglig stærk teamleder til at lede kommunens centrale informationssikkerhedsfunktion. Kommunen prioriterer informationssikkerhed højt og ønsker at styrke den centrale understøttelse af området i forhold til de mange kommende opgaver på området, herunder NIS2, implementering af årshjul for IT-sikkerhed samt udvidet anvendelse og forankring af kommunens ISMS.

Som teamleder for informationssikkerhed i Horsens Kommune får du det strategiske ansvar for udvikling og overordnet implementering af metoder og retningslinjer for arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i kommunen. Samtidig skal du stå for forankring af informationssikkerheds- og GDPR-compliancearbejdet på tværs af hele organisationen, og bidrage til at højne awareness. Du får det faglige ansvar for et lille team, som er placeret i IT- og digitaliseringsafdelingen med reference til IT- og digitaliseringschefen.

Dine faglige og personlige kompetencer

  • Bredt kendskab til digitalisering og informationssikkerhed - evner og har lyst til at bringe fagligheden i spil som teamleder
  • Resultatorienteret og retningsgivende for at opnå fælles mål i organisationen
  • Kommunikativt stærk og god til at opbygge og vedligeholde tillidsfulde samarbejdsrelationer samt kan agere som rådgiver for samarbejdspartnere
  • God faglig coach og sparringspartner for teamet
  • Motiverende, kan uddelegere og er samtidig undersøgende
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation

Du kan udfordre og sparre med kommunens øverste ledelse og være en vigtig strategisk sparringspartner for IT- og digitaliseringschefen og de øvrige afdelingsledere i afdelingen.

Vi søger en teamleder, der vil være med til at koordinere og gennemføre forskellige informationssikkerhedsindsatser på tværs af hele kommunen. Der vil være gode muligheder for selv at præge opgaverne, dog arbejder vi overordnet set ud fra informationssikkerhedsstandarderne ISO 27001, 27002 og 27005.

Det vægter positivt, hvis du har relevante certificeringer inden for fx ISO 27001, 27002 eller 27005. Kompetenceudvikling prioriteres højt hos os, og der vil løbende være mulighed for at tage relevante certificeringer.

Kandidatprofil

Den ideelle kandidat har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har desuden mindst 3 års erfaring fra arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse. Muligvis har du arbejdet i en kommune, myndighed eller virksomhed med komplekse IT-systemer og store krav til databeskyttelse og informationssikkerhed. Du har en stor interesse for informationssikkerhed på strategisk såvel som praktisk niveau.

Som person er du en udpræget brobygger, som kan manøvrere sikkert i organisationer med forskellige interesser og fagligheder. Du er i stand til at forme dit område i tæt dialog med de relevante interessenter men alligevel med autoritet, selvstændighed og en sikker hånd.

Desuden er du

  • I stand til at sætte dig ind i og formidle komplekse problemstillinger klart og effektivt til både specialister og ikke-specialister.
  • Mere pragmatisk og praktisk orienteret end ”højtsvævende” – men dog uden at du mister det strategiske fokus og evnen til at sammentænke et komplekst og dilemmafyldt fagområde.
  • Struktureret og handlekraftig men på en måde, som skaber engagement og følgeskab i teamet
  • I stand til at igangsætte, sætte retning og prioritere indsatsen
  • En samarbejdsorienteret person, der trives i en større organisatorisk sammenhæng.
  • En tillidsvækkende person, som naturligt tager rollen som rådgiver både på direktionsniveau, overfor ledere og i forhold til andre fagspecialister.

Om os

Organisatorisk vil du blive en del af Kommunens IT- og digitaliseringsafdeling og være tilknyttet afdelingens informationssikkerhedsteam med 3 informationssikkerhedskonsulenter. Derudover vil der være et tæt samarbejde med kommunens DPO, vores forskellige andre teams i afdelingen samt informationssikkerhedsansvarlige ude i kommunens direktørområder.

På tværs af hele IT- og digitaliseringsafdelingen har vi generelt en uformel tone, og det er vigtigt for os at have det sjovt og et godt socialt sammenhold.

Vi har vores daglige gang på Horsens Kommunes rådhus, hvor der desuden er en god kantine, rigeligt med parkeringspladser og et motionsrum.

Vær en del af en arbejdsplads med mening

Horsens er Danmarks 11. største kommune og behandler dagligt store mængder af data om kommunens borgere, og derfor er det også en vigtig og prioriteret indsats at have de rigtige sikkerhedsløsninger og den rette IT-sikkerhedsarkitektur. IT- og digitaliseringsafdelingen spiller en vigtig rolle i, at kommunen lykkes med at levere høj kvalitet og service til borgerne og virksomhederne i kommunen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Startdato er snarest muligt efter konkret aftale.

Sådan søger du stillingen

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os din ansøgning med CV og eventuelle bilag.

Ansøgningsfrist 15. maj 2024

Vi planlægger at holde 1. runde ansættelsessamtaler d. 21. maj 2024

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte IT- og digitaliseringschef Ole Hersted Hansen på tlf.: 30522594

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
IT og Digitalisering

Arbejdssted:
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens

Kontaktperson:
Ole Hersted Hansen

Telefon:
30522594

Ansøgningsfrist:
15. maj 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Horsens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Horsens Kommune

Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2547335//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.