Få opslag som dette inden alle andre

Talstærke akademikere til udvikling og drift af statistik om erhvervslivet

Danmarks Statistik



Vil du være med til at skabe viden om erhvervslivets udvikling, vilkår og resultater? Så har vi jobbet til dig i Erhvervsstatistisk afdeling.

Vi udarbejder og formidler statistik og data, der danner grundlag for faktabaserede beslutninger på alle niveauer i samfundet, empiri til forskning, politikformulering og generelt til kvalificering af den offentlige debat. Eksempler på statistikker er IT-anvendelse i virksomheder, Firmaers forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter og Regnskabsstatistikken for private byerhverv.

Statistikkerne skaber viden i sig selv, men kobling af oplysninger på virksomhedsniveau fra flere emneområder er en yderligere og stadig mere efterspurgt kilde til ny viden om virksomheder i Danmark. Den viden kan for eksempel handle om optag af ny teknologi, sammenhæng mellem innovation og iværksætteri eller digitalisering af arbejdsprocesser og virksomhedernes produktivitet.

Der er ca. 100 medarbejdere i afdelingen fordelt på fem kontorer, der udarbejder statistikker om erhvervslivets strukturer, vækst og udvikling, samt statistikker, der belyser digitalisering, forskning, grøn omstilling, globalisering mv.

Vi søger nye kollegaer, der kan indgå i arbejdet med udvikling, drift og formidling af statistik på følgende områder:

Digitalisering
Området omfatter tre statistikker om it-anvendelsen i henholdsvis befolkningen og virksomhederne. Statistikkerne udarbejdes i henhold til EU-lovgivning og er baseret på spørgeskemaer, der er ens i alle EU- lande. Du kan se mere om området på vores temaside: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering. Statistikkerne er forankret i kontoret Forskning, Teknologi og Kultur.

Forskning og udvikling
Området omfatter fire statistikker om privat og offentlig forskning og innovation, samt om fondes aktiviteter. Statistikkerne bygger på indberetninger fra private virksomheder, universiteter, hospitaler, private fonde mv. Statistikkerne er forankret i kontoret Forskning, Teknologi og Kultur.

Erhvervsudvikling
Årlige detaljerede statistikker om dansk erhvervsliv udgør én af hjørnestenene i forståelsen af virksomheders udvikling og omfatter bl.a. erhvervsdemografi, koncernstatistik samt regnskabs- og firmastatistikker. Statistikkerne er forankret i kontoret Erhvervslivets Udvikling.

Dine arbejdsopgaver
Statistikkerne på alle tre områder er baseret på både spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder og borgere, på data fra registre hos offentlige myndigheder og private organisationer samt fra Danmarks Statistiks øvrige statistikregistre. Du kommer til at arbejde med de forskellige datakilder, hvilket bl.a. omfatter validering og analyse af data samt formidling af resultaterne. Arbejdet foregår dels i nært samarbejde med kollegerne i Danmarks Statistik, men også i løbende dialog med brugerne og andre eksterne samarbejdspartnere. Du vil også blive inddraget i forskellige større eller mindre udviklingsaktiviteter.

Dine kvalifikationer
Vi har fokus på følgende kvalifikationer hos dig:

  • En relevant videregående uddannelse, fx cand.polit., cand.merc. eller cand.scient.
  • Interesse for erhvervslivet, samfundsforhold, digitalisering og forskning
  • Gerne erfaring med at arbejde med data eller statistikproduktion
  • Erfaring med programmering i SAS, Python, SQL eller R
  • Gode analytiske evner, flair for tal og lyst til at formidle dine resultater
  • Lyst til at arbejde både på egen hånd og i samarbejde med andre
  • Du har et godt humør og kan bidrage til den gode atmosfære i et team

Om du er nyuddannet eller har erfaring er ikke afgørende.

Vi tilbyder
Du bliver en del af Erhvervsstatistisk afdeling, der er kendetegnet ved et stærkt fagligt miljø og et godt kollegialt sammenhold. Du vil indgå i et introprogram i Danmarks Statistik, der giver et grundlæggende kendskab til huset og området, du skal arbejde med.

Løn og ansættelse
Aflønning sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Claus Andersen ([email protected]/9137 6404) eller kontorchef Martin Ausker ([email protected]/4216 8216).

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myn-dighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretruk-ne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbej-der og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udvik-lingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn. https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark

Afdeling: Sankt Kjelds Plads 11, København Ø

Ansøgningsfrist: 05 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Statistik



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (05.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Statistik

Sejrøgade 11, 2100 København Ø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2547352//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.