Få opslag som dette inden alle andre

Juridisk ansvarlig med GRC-ekspertise søges til Heimstaden

Heimstaden Denmark A/S



Er du en dygtig juridisk rådgiver, med solid erfaring inden for GRC og lyst til at præge og udvikle Heimstaden Danmarks juridiske funktion? Så er du måske den kollega, vi søger.

Heimstaden opkøber, udvikler, sælger og forvalter ejendomme i Europa. I Danmark består vores portefølje af cirka 400 ejendomme med mere end 20.000 lejeboliger i hele landet - både nybyggede, nyere og ældre ejendomme.

Vi søger en passioneret og kompetent Head of Legal & GRC, der brænder for at skabe værdi gennem juridisk rådgivning og risikostyring.

Om stillingen
Der er tale om en nyoprettet stilling, så du skal have mod på at tage ansvar og bistå med at udvikle platformen. Vi forventer, at du er lige dele kommercielt og strategisk tænkende samt operationel eksekverende på opgaverne.

Du bliver en samlende funktion for alle juridiske forhold på tværs af afdelinger, hvor opgaverne i dag er fordelt. Du kommer til at spille en vigtig rolle i at opbygge en juridisk platform, som kan håndtere juridiske opgaver på tværs af GRC, GDPR, selskabsret og contract management.

Samtidig repræsenterer du Heimstadens Group Legal & GRC i forhold til at udrulle interne regler, politikker og løbende risk management.

Da det går stærkt i Heimstaden, skal du trives med at være omstillingsparat, resultatorienteret og med mangle krydsflader.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Juridisk rådgivning og GRC: Go-to person inden for GRC, GDPR, selskabsret og kontraktindgåelse, herunder indkøbsaftaler. Sikre at Heimstaden overholder alle relevante regler og politikker.
  • Styring af risici: Koordinere og implementere Heimstadens interne regler og politikker inden for GRC-området. Håndtere risici og rapportere til Group Legal & GRC.
  • GDPR og selskabsadministration: Ansvarlig for GDPR i den daglige drift og administrere Heimstaden-selskaber, herunder interne overdragelser, fusioner og ændringer i ledelse eller vedtægter.
  • Transaktioner og fast ejendom: Håndtere transaktioner og besvare spørgsmål inden for fast ejendom.
  • Opdatering af governance: Løbende holde dig selv og organisationen informeret om relevante lovændringer og eventuelt gennemføre interne uddannelseskurser.

Hvem er du?

  • Vi søger en kandidat med solid erfaring inden for juridisk rådgivning og GRC, ideelt set med mindst tre års erfaring i en lignende rolle eller inden for relaterede områder
  • Du skal have en kandidatuddannelse i jura (Cand.Jur.) eller erhvervsjura (Cand.Merc.Jur.)
  • Dertil vil det være en fordel, hvis du kan dokumentere certificeringer eller kurser relateret til GRC, GDPR og tilsvarende

Desuden lægger vi vægt på, at du

  • har grundlæggende forståelse for fast ejendom, herunder leje- og entrepriseret samt transaktioner
  • taler og skriver flydende dansk og behersker engelsk på højt niveau (koncernsprog)
  • kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger under pres
  • har en professionel tilgang til arbejdet, der afspejler Heimstadens værdier nytænkning (Dare), omtanke (Care) og autenticitet (Share).

Vi tilbyder til gengæld:

  • Et spændende og udfordrende job, hvor du får muligheden for at arbejde med komplekse og varierede opgaver inden for juridisk rådgivning og GRC i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed
  • En konkurrencedygtig lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og erfaringer herunder personalegoder
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling, herundermulighed for kurser, uddannelse og internationale konferencer, der kan styrke dine kompetencer og karrierevej.
  • En hverdag i en dynamisk virksomhed omgivet af dygtige kolleger, en uformel tone og godt humør.

Sådan ansøger du:
Vi kender værdien af at udfordre ubevidst bias og vigtigheden af at fokusere på den enkeltes fulde potentiale og kompetencer. Derfor beder vi ikke ansøgere om en motiveret ansøgning, når de søger vores stillinger, men bruger test som et værktøj i processen. På denne måde sikrer vi, at vi ikke går glip af kandidater, som måske har mindre erfaring, men alligevel ville bringe den rette indstilling, kompetencer og forudsætninger for at lykkes i rollen.

Synes du, at ovenstående lyder interessant, og kan du identificere dig med Heimstadens værdier Dare, Care og Share? Så send et CV hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan de rettes til Head of People & Culture, Helle Trangbæk, tlf.: +45 33 75 10 10.

Hvordan ser hverdagen ud hos Heimstaden?
Du bliver en del af en travl og varieret hverdag i en virksomhed, hvor iværksætterånden og professionalisme er i højsædet.

Vi er et team på 250 kolleger, der arbejder fra vores kontorer i København, Odense og Aarhus. Gennem omtanke, autenticitet og nytænkning skaber vi boliger med omtanke. Vi vægter faglig og personlig udvikling samt et motiverende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og innovation er nøgleord.

Hos Heimstaden ved vi, at mangfoldighed gør os stærkere og bedre som virksomhed. Vi servicerer beboere fra hele verden i deres hjem og ser frem til at byde dig velkommen hos Heimstaden!

Ansøgningsfrist
16/05/2024

Kategori
Juridik

Arbejdstid
Fuldtid

Arbejdssted
København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Heimstaden Denmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Heimstaden Denmark A/S

Sankt Petri Passage 5, 3. th., 1165 København K

Heimstaden er et af Europas ledende boligejendomsselskaber og -investor med cirka 161.000 lejeboliger i ni lande. Gennem omtanke, autenticitet og nytænkning, skaber vi værdi for vores ejere og lejer og udlever vi vores vision om at skabe boliger med omtanke – for en enklere og bedre hverdag.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2549000//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.