Få opslag som dette inden alle andre

Herlev Byskole søger lærere til vores glade børn og kloge elever

Herlev Kommune



Vi mangler flere gode kræfter i både indskoling, mellemtrin og udskoling, der vil være med til at udvikle skolen, så vi også i fremtiden vil være en attraktiv skole for elever, forældre og medarbejdere.

Da vi i øjeblikket er i gang med at lægge puslespillet til fagfordelingen, og i den forbindelse kan se, at vi mangler lærere i flere forskellige fag i alle tre afdelinger; indskoling, mellemtrin og udskoling, søger vi bredt fagmæssigt og holder døren åben for flere kombinationsmuligheder.

Vi har fokus på et højt læringsudbytte i et miljø, hvor alle trives og vi har brug for dig, der brænder for uddannelse og dannelse. Du skal være i stand til at påtage dig rollen som leder af klasserummet. Dine relationelle kompetencer, og din vilje til at arbejde teambaseret med dine kollegaer, vægtes højt hos os. Det er vigtigt, at du også kan samarbejde konstruktivt med forældre.

Om Herlev Byskole
Herlev Byskole er en skole med to matrikler, lidt over 1000 elever og 140 lærere og pædagoger, hvor samarbejdet er stærkt og fællesskabet vægtes højt. Herlev Byskole har et trygt miljø, som giver ro til at lære, til at opleve og til at undres. Vi arbejder ud fra at gode faglige kompetencer skal suppleres med veludviklede sociale kompetencer. Forskellighed er en styrke, og alle har ret til at blive set og hørt, men har samtidig pligt til at lytte og respektere andres meninger.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi har en fleksibel arbejdstid, hvor vi prioriterer at undervisning af høj kvalitet kræver god forberedelse. Hos os læser en fuldtidslærer i gennemsnit 750 undervisningstimer årligt. Vi har selvstyrende teams og fleksible skemaer, så du kan være med til at sætte dit præg på hverdagen.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning til os senest den 16. maj 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ultimo maj.

Har du spørgsmål?
Ring gerne for yderligere information, hvis ovenstående har vakt din interesse. Du kan kontakte skolen på 4452 5624 og tale med faglig leder Jørgen Korsager Green eller faglig leder Ida Willumsen.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Herlev Byskole

Ansøgningsfrist: 16 May 2024

Placering: Engskolevej, 1, 2730, Herlev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herlev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herlev Kommune

Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2550698//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.