Senior RPA Udvikler med CoE erfaring
Alm. Brand Group
Ansøg om dette job
Har du et innovativt mindset, når det kommer til at knuse problemstillinger? Har du 3-5 års erfaring med RPA? Brænder du for at udvide dine værktøjskasse inden for Azure Platform samt arbejde med nye teknologier som Chatbots, IPD, Process Mining og Generativ AI? Så læs endelig videre!
I Alm. Brand Group er vi på en spændende automatiseringsrejse, hvor vi arbejder på højtryk med at sætte retningen for vores Intelligent Process Automation (IPA) CoE, i takt med at efterspørgslen hos organisationen stiger og den overordnende strategi peger mod en større appetit for automatisering.
Sammenlægningen mellem Alm Brand og Codan, gør at vi står overfor en migrering af to forskellige automatiseringsudbydere, samt etablering af ny automatiseringsinfrastruktur i Azure Cloud. Dit kompetencespænd vil altså være bredt og løbende blive udfordret.
Som Senior RPA udvikler, vil du blive en del af Processer & Automatisering i Business Development & Technology (BD&T).
Dine primære opgaver bliver:
- Designe, udvikle, teste og implementere RPA-løsninger i tæt samarbejde med RPA-forretningsanalytikere og forretningsinteressenter, og Dokumentere RPA-løsningen i alle dens tekniske aspekter.
- Overvåge og vedligeholde automatiseringer efter implementering og løse eventuelle potentielle problemer for at sikre en problemfri forretningsdrift.
- Udføre forskellige aktiviteter, såsom opsætning, brug og vedligeholdelse af UiPath-infrastruktur, herunder virtuelle maskiner og SQL-databaser.
- Researche og oparbejde de rette kompetencer, så vi konstant følger med de nyeste trends inden for UiPath Platform
- Samarbejde med IT-interessenter med forskellige færdigheder og være i stand til at udnytte de mest teknisk effektive løsninger til procesautomatisering (f.eks. API'er, databaser).
- Foretage Code Reviews af eksterne samarbejdspartnere i henhold til ABG’s egne Code Guidelines
Som et Center of Excellence har vi ambitioner om altid at kunne understøtte forretningen på bedst mulig vis. Vi har derfor øje for de nyeste trends og da vi er dybt engageret i UiPath, har vi en stærk interesse i at følge med i nye produkter og udgivelser.
Du brænder for at levere løsninger, som effektiviserer andres hverdag, du har en stor forståelse for slutbrugerens situation og for den værdi, du er med til at skabe. Samtidig er du optaget af godt fagligt håndværk, og som Senior RPA udvikler, har du en vigtig rolle i at tage initiativ, dele viden og sætte teamets succes over din egen.
Om dig
- Har 3-5 års erfaring med udvikling af RPA-løsninger i Uipath. Det er også en fordel hvis du har indsigt i Blueprism og/ eller Power Automate. UiPath Certified Advanced RPA Developer (UiARD) certificering – stort plus
- Hands-on erfaring med SQL queries, APIs, GIT repository, regular expressions og OCR
- Du fokuserer på at levere effektive, skalerbare automatiserede løsninger og sikre, at de er pålidelige og nemme at vedligeholde
- Du udvikler robotter for at opnå de forretningsmæssige mål, der er sat for projektet, med entusiasme, og du sigter mod, at dine løsninger opfylder eller endda overstiger forventningerne fra forretningen.
- Tager ejerskab for opgaver og sikrer, at deadlines og aftaler overholdes
- Har en interesse for og lyst til at arbejde med andre automatiseringsteknologier ud over RPA.
Din nye arbejdsplads
Din nye arbejdsplads bliver Alm. Brand Groups hovedsæde på Midtermolen nær Østerport Station og Langelinie. Her får du godt 20 kolleger i vores centrale Proces og Automatiserings CoE, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af teams.
Du kan se frem til at komme ind i et ambitiøst og meget positivt miljø, hvor alle hjælper hinanden, og hvor der også er god plads til at udvikle sig og have det sjovt sammen.
Ansøgning og kontakt
Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning med CV snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler, men sidste ansøgningsfrist er den 12. Maj 2024.
Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Automation Manager, Frederik Lilja på tlf. 29896023. Din ansøgning bliver naturligvis behandlet fortroligt.
Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Afdeling Business Development & Technology
Placeringer København (Midtermolen 7)
Fjernarbejde: Status Hybrid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: