Indkøbskoordinator
Daka Denmark A/S
Trives du med en travl hverdag med en bred kontaktflade? Og kan du skabe struktur og bygge relationer? Så er du måske vores nye Indkøbskoordinator!
Til vores Råvareindkøb i Hedensted søger vi en Indkøbskoordinator, der har et solidt overblik og et stærkt strukturgen i en hverdag med mange sideløbende opgaver. Afdelingen har ansvaret for alle indgående råvarer fra både slagterier og landmænd til vores produktionsenheder i meget tæt samarbejde med øvrige afdelinger. Vores dagligdag er præget af mange forskelligartede opgaver, og vores nye koordinator bliver et vigtigt led til at sikre styring og rettidig løsning af opgaverne.
Som Indkøbskoordinator bliver dine opgaver blandt andet:
- Løbende styring og opfølgning på aftaler, mængderegistreringer og tilmeldinger
- Udarbejdelse af kontrakter, prisaftale og kalkulationer
- Forhandling af mindre aftaler
- Analyse af råvarer og udbytter
- Case-beregninger og udarbejdelse af løsningsforslag
- Tæt dialog med salgsteamet og fabrikkerne om mængder og priser
- Kommunikation til interne såvel som eksterne interessenter og stakeholders
- Support til dine kollegaer i indkøbsteamet
- Ad hoc-opgaver relateret til indkøbsfunktionen
- Optimering og udvikling af systemer og processer
Du bliver en del af et team på tre kolleger og får reference til Indkøbschef Casper Mellerup. Du får en bred kontaktflade i organisationen, med kunder og leverandører samt øvrige interessenter.
Hvem er du?
Du har stor erfaring i at løse mange daglige koordineringsopgaver i et job med en bred kontaktflade, og du trives i en afvekslende hverdag med fart over feltet. Du formår at skabe struktur og holde orden og har udpræget flair for systemer. Du har gode Excel-kundskaber og gerne et godt kendskab til sharepoint.
Du har en uddannelsesmæssig baggrund, der matcher kravene i jobbet inden for indkøb, salg eller logistik.
Du er diplomatisk og dialogsøgende med fokus på tillidsbaseret kommunikation. Samtidig er du robust, fleksibel og forandringsparat. Du trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar og med en bred daglig kontaktflade både i huset, pr. mail og telefon. Vi vægter samarbejde og teamspirit højt og ser at vores kommende kollega ønsker at indgå i et tværorganisatorisk samarbejde.
Vil du vide mere?
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, og har spørgsmål til forståelse af jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Indkøbschef Casper Mellerup på tlf.: 51 56 46 36 eller på mail [email protected].
Upload dit cv og gerne din ansøgning via linket nederst i annoncen. Vi indkalder løbende til samtaler og ser frem til at høre fra dig!
Om Daka
Daka Denmark A/S har fire forretningsområder: Daka Sarval A/S, Daka SecAnim A/S, Daka ecoMotion A/S og Daka ReFood A/S. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S.
Daka Denmark A/S er en del af den internationale SARIA-koncern og producerer kvalitetsingredienser til dyrefoder, akvakultur, industriel anvendelse, energisektoren og landbrugssektoren. Daka udbyder også en lang række serviceydelser til landbrugssektoren og fødevareindustrien. Dakas råvarebase består primært af animalske biprodukter og organiske restprodukter.
I Daka Denmark A/S præges kulturen af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Daka Denmark A/S ønsker at være en god og attraktiv arbejdsplads med engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd. Kendetegnet ved Daka Denmark A/S er, at de ansatte trives og bliver hos virksomheden i mange år. Læs mere på www.daka.dk.
Ansøgningsfrist: 13. maj 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: