Få opslag som dette inden alle andre

Senior Corporate Relations Manager

SOS Børnebyerne



Senior Corporate Relations Manager (Barselsvikariat)
SOS Børnebyerne søger en erfaren fundraiser og forretningsudvikler til Partnerskabs- teamet. Vi opsøger og udvikler partnerskaber med virksomheder, der ønsker at løfte deres sociale værdikædeansvar og støtte udsatte børn globalt sammen med SOS Børnebyerne.

Strategiske partnerskaber med danske virksomheder, som deler vores engagement i at fremme børns rettigheder, er af særlig betydning for SOS Børnebyerne. Vi tilpasser løbende vores tilgang og koncepter for at imødekomme de stigende krav til virksomheders ESG-initiativer og det voksende behov for troværdige og meningsfulde partnerskaber.

Derfor leder vi efter en Senior Corporate Relations Manager til vores Partnerskabsteam. I denne rolle vil du referere til Partnerskabschefen og arbejde sammen med fire dedikerede kolleger, der alle har solide kompetencer inden for fundraising, ESG og kommunikation og erfaring fra både NGO-sektoren og erhvervslivet.

Vi værdsætter nye idéer og perspektiver, som kan skabe nye relationer med virksomheder. Vi giver dig rig mulighed for at bidrage til både strategien, taktikken og indholdet i vores partnerskaber. Partnerskabsteamet er en del af Kommunikations- & Partnerskabsafdelingen.

Stillingens indhold:
Din primære opgave bliver at bidrage til SOS Børnebyernes partnerskabsstrategi ved at identificere og udvikle nye strategiske virksomhedspartnere. Dette indebærer en række outreach-opgaver, herunder at etablere kontakt med potentielle partnere, generere leads, deltage i udviklingen af erhvervskoncepter samt bidrage til den løbende strategiske udvikling af området, som sikrer vækst i vores donor-pipeline.

Derudover kan du få selvstændigt ansvar som key account manager for udvalgte partnere og være med til at udvikle og facilitere netværk og netværksarrangementer.

Desuden vil du have opgaver inden for strategisk partnerskabsudvikling, hvor du kan støtte virksomheder i at udvikle nye tilgange og partnerskabskoncepter, der både bidrager til Verdensmålene og skaber værdi for virksomhederne, f.eks. inden for rammerne af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Du vil også være involveret i den løbende udvikling af teamets fundraisingværktøjer, -faglighed og -systemer samt bidrage til en integreret tilgang på tværs af donorsegmenter og kampagner.

Du forventes at være:

  • En erfaren forretnings- og konceptudvikler med en solid forståelse for kommercielle aspekter og indsigt i virksomheders behov og realiteter - og du føler dig hjemme i den verden.
  • En seniorprofil med en vis erfaring - ideelt set fra den private sektor, et konsulentfirma eller lignende - og med personlig gennemslagskraft til at sælge ideer på en engagerende og effektiv måde.
  • En nysgerrig konsulent med et globalt perspektiv og erfaring inden for ESG og socialt ansvarlige værdikæder i Sydøstasien og Afrika.
  • En dygtig kommunikator og en udtalt 'relationsperson', der er overbevisende både skriftligt og mundtligt og trives med at opbygge og udvikle netværk.
  • En erfaren, selvstændig og ansvarsbevidst projektleder med stærke evner inden for struktur, planlægning og opfølgning.
  • Erfaren i at arbejde på engelsk og med en kommerciel, kommunikationsmæssig eller samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund.
  • En udadvendt, engageret og social kollega, der trives i en organisation med en afslappet atmosfære og en god mængde sociale aktiviteter såsom fredagsbarer, fester og lignende.

Vi tilbyder
til gengæld et job i en organisation, der arbejder for verdens bedste sag: Udsatte børn verden over.

Vi er et hus fyldt med dygtige ildsjæle med mange fagligheder - og gode muligheder for at ramme en fornuftig balance mellem et spændende og yderst meningsfuldt arbejdsliv og et velfungerende privatliv.

Ansættelse
Ansættelsesdato er 1. september 2024 - 30. juni 2025.

Stillingen aflønnes på konsulentniveau i henhold til vores overenskomst med bl.a. AC-organisationerne og i overensstemmelse med branchegennemsnittet.

Hvis du vil vide mere
Kontakt Partnerskabschef Carl Gustav Klemmed Lorentzen på tlf. 28 80 18 62.

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning og CV til nedenstående link senest d. 26. maj.

Vi gennemfører to samtalerunder henholdsvis i uge 22 og 24. Kandidater som går videre til 2. samtalerunde skal gennemføre en personlighedstest.

Send ansøgning

SOS Børnebyerne giver forældreløse og udsatte børn en familie, en tryg barndom og en uddannelse. Vi er en af verdens største humanitære børneorganisationer og er til stede i 137 lande på fire kontinenter. I Danmark arbejder vi med fundraising, formidling og programarbejde. Organisationen har været igennem en positiv periode med gode resultater i et ansvarligt tempo, og vi håber, at du vil være med til at fortsætte udviklingen.
Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbørnebyerne.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos SOS Børnebyerne



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


SOS Børnebyerne

Amerikavej 15C, 1756 København V

SOS Børnebyerne er en organisation, som arbejder for, at alle børn skal have mulighed for at vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed – hvad enten det er i barnets biologiske familie eller i en ny SOS-familie. I Danmark arbejder vi med fundraising, program og information, og vi har travlt. Organisationen har omkring 100.000 faddere, bidragydere og virksomheder, der støtter vores arbejde.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2553777//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.