Få opslag som dette inden alle andre

Process Safety Engineer

AAK - Aarhuskarlshamn



Process Safety Engineer, Operations
Brænder du for processikkerhed og har du en god procesforståelse? Er du analytisk og har du kenskab til f.eks. HAZOP og WHAT IF? Og er du samtidig en stærk kommunikatør, der sikrer gode relationer i virksomheden? Så er du måske vores nye Process Safety Engineer.

AAK Aarhus
Alt hvad AAK gør, handler om Making Better Happen™. Vi specialiserer os i plantebaserede olier, der er værditilførende ingredienser i mange af de produkter, som folk elsker at konsumere. Vi gør disse produkter bedre smagende, sundere og mere bæredygtige.

I Danmark er vi specialister i fremstilling af olier og fedtstoffer til chokolade- og konfektureindustrien. Vi producerer og sælger vores produkter til andre virksomheder, og vores kundeportefølje spænder fra små lokale producenter til store globale spillere.

Vi er en kolonne 2 risikovirksomhed iht. Seveso-direktivet, centralt placeret på Sydhavnen i Aarhus hvor vi i dag er ca. 250 engagerede medarbejdere. Og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Om rollen
Processikkerhed er et vedvarende og vigtigt fokus i AAK, hvor et dedikeret team arbejder kontinuerligt med at optimere og udvikle vores processikkerhed.

Vores nye Process Safety Engineer bliver en del af driften, hvor der i dag allerede er en enkelt Process Safety Engineer, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med. I vil begge spille en central rolle i den videre opbygning og vedligeholdelse af vores processikkerheds-styringssystem.

Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:

- Risikovurderinger på procesanlæg. Både som facilitator og deltager.

- Evaluering af sikkerhedsforanstaltninger og -systemer.

- Optimering af test- og vedligeholdelsesprocedurer for sikkerhedssystemer.

- Træning af organisationen i processikkerhed.

- Støtte HSE-manageren i udarbejdelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation.

- Støtte projektafdelingen med henblik på processikkerhed ifm. nye projekter.

Om dig
Du synes at sikkerhed er det vigtigste og formår at få folk ”med på vognen”.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. ingeniør, maskinmester eller lignende. Derudover har du gerne 2-3 års relevant erfaring med processikkerhed, gerne fra en produktionsvirksomhed.

Som person er du analytisk, systematisk og detaljeorienteret. Du er vedholdende og sætter en ære i, at sikre at procedurer og processer følges. Derudover er du en stærk formidler, både mundtligt og skriftligt.

Det er desuden en fordel hvis du har:

- Erfaring med risikovurderinger (f.eks. HAZOP/HAZID/What If).

- Kendskab til ATEX/EX-områder og sikkerhedssystemer.

- Kendskab til lovgivning, myndighedskrav og bedste praksis inden for processikkerhed og risikoanalyser.

- Kendskab til Functional Safety på procesanlæg.

Vi tilbyder
Du tilbydes en udfordrende, spændende og varieret arbejdsdag med dygtige kolleger i et miljø, hvor der hersker en uformel omgangstone, og hvor humor er en del af hverdagen. AAK er en virksomhed, der praktiserer ”frihed under ansvar”, og du kan derfor forvente stor indflydelse på din hverdag og opgaver.

Derudover får du masser af personalegoder, herunder kan nævnes havnens bedste kantineordning, sundhedsforsikring, fysioterapi og idrætsforening.

Afhængig af baggrund og erfaring vil vi tilbyde dig relevant efteruddannelse, så du er rustet bedst muligt til rollen som Process Safety Engineer.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Plant Manager Bo Bering Johansen, tlf.: 2016 6650. Du er også velkommen til at kontakte HR Business Partner Marie Sebastin, tlf. 9352 1722 vedrørende processen.

Send din ansøgning og dit CV på nedenstående link hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende..

Læs mere på www.aak.com og lær os lidt bedre at kende her.

Om AAK
Alt hvad AAK gør, handler om Making Better Happen™. AAK er en af verdens førende producenter af specialfremstillede plantebaserede olier og fedtstoffer. Der er tale om mange forskellige fraktioner, som på hver deres unikke måde indgår som værdiskabende ingredienser i en lang række nydelsesmidler og tekniske produkter. Det kan være at give produktet en bedre smag, gøre det sundere, mere bæredygtigt, forbedre sanseoplevelsen eller tilføre en saftigere tekstur i fx en plantebaseret burger. Løsningerne findes i et tæt samarbejde med vores kunder – Customer Co-Development – over hele verden, og Making Better Happen handler her om at forstå, hvad bedre betyder for den enkelte kunde.

Globalt har vi godt 4.000 medarbejdere, der understøtter vores tætte samarbejde med kunderne gennem 25 regionale salgskontorer, 15 dedikerede kundeinnovationscentre og mere end 20 produktionsfaciliteter. AAK har hovedkontor i Malmø i Sverige. Vi omsætter årligt for over DKK 25 mia. og er noteret på Nasdaq Stockholm.

Location:
Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos AAK - Aarhuskarlshamn



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


AAK - Aarhuskarlshamn

Slipvej 4, 8000 Aarhus

AAK has more than 140 years of experience of innovating and customizing solutions based on vegetable oils and fats. In close collaboration with our customers, we use our expertise to create added value across the food, confectionery, and cosmetics industries.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2553967//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.