Få opslag som dette inden alle andre

Serviceminded og kommunikativt stærk sygeplejerske til sundhedsteam med kontor i Skejby

Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S



Er du klar til at udfordre dig selv og bruge dine sundhedsfaglige kompetencer i en forretning, hvor vi arbejder for at give kunderne den absolut bedste rådgivning og kundeoplevelse? Og har du lyst til at være en del af et sundhedshus med over 550.000 forsikrede kunder, hvor sundhedsfaglighed og kundeoplevelsen er det, der driver os? Så læs videre her.

OM STILLINGEN
Som sygeplejerske i vores sundhedsteam vil du hjælpe vores kunder, som hver dag kontakter os telefonisk eller på skrift med ønske om sundhedsfaglig rådgivning, vejledning og visitation i forbindelse med brugen af deres sundhedsforsikring. Det bliver din opgave at hjælpe vores kunder videre til den rette behandling og give dem den samme gode service, uanset skadens omfang eller sygdommens alvor. Ikke mindst handler det om at forene de bedste elementer i det offentlige og private sundhedssystem, så vi sikrer det bedste forløb for den enkelte.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig telefonisk kundekontakt og rådgivning
  • Identificere, vurdere og behandle alle typer af skadesanmeldelser inden for forskellige sundhedsfaglige specialer samt det muskuloskeletale område, sekundært det mentale område, via sundhedsfaglig telefonvisitation og sagsbehandling
  • Bistå med rådgivning og navigation gennem sundhedsvæsnet samt koordinere behandlingsforløb på såvel offentlige som private hospitaler og klinikker
  • Sparring med kollegaer omkring komplekse sager samt træffe beslutninger om videre forløb
  • Deltage aktivt i den faglige udvikling i teamet

Du kommer til at have din daglige gang på vores kontor i Skejby ved Aarhus, hvor du vil blive en del af vores team bestående af 20 kolleger, der er alle er sundhedsfagligt uddannede. I alt er vi 280 medarbejdere, og vores hovedkontor er placeret i Herlev på Sjælland.

ARBEJDSTID
Arbejdstiden udgår 37 timer pr. uge ekskl. frokost. Arbejdstimerne vagtplanlægges primært inden for tidsrummet mandag til fredag kl. 08:00-17:00. Heraf vil 1-2 vagter være til kl. 17:00 hver uge – og der vil være en weekendvagt af 4 timers varighed ca. hver 8. uge. Efter 3 måneders ansættelse, vil der være mulighed for at indgå aftale om op til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Vi vægter trivsel og en sund livsbalance højt – og vi har gode personaleforhold. Lønnen forhandles på baggrund af dine kompetencer, og derudover får du en pensionsordning, sundhedsforsikring og mulighed for en lækker frokostordning.

DIN PROFIL
Du er uddannet sygeplejerske med minimum to års erfaring. Speciale-område er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring inden for øjne, øre, næse og hals. Du har mod på at skulle rådgive inden for det mentale område, når det er nødvendigt i ydretimer og i weekender. Du har en udbredt forståelse og interesse for at yde god kundeservice – både ud fra et sundhedsfagligt og forretningsmæssigt ståsted. Dine sproglige færdigheder er gode på dansk og engelsk, både i tale og på skrift.

Da vi arbejder ud fra princippet om, at kunderne kommer først, er det vigtigt at du trives med at arbejde ud fra en defineret ramme, hvor den daglige arbejdstilrettelæggelse afspejler kundernes behov – så vi altid er tilgængelige, når kunderne har brug for os.

Som person er du imødekommende og serviceminded, hvilket kommer til udtryk i din høje kundetilfredshed. Telefonisk kundekontakt driver dig, og i mødet med kunden formår du altid at fremstå empatisk og professionel. Du er løsningsorienteret, og går langt for at sikre den rette behandling for den enkelte. Du tager ansvar for dine opgaver og arbejder effektivt. Du er vant til selvstændigt at træffe kvalificerede beslutninger ud fra din sundhedsfaglighed, men holder dig ikke tilbage med at søge sparring, når det er nødvendigt. Da vi som virksomhed måler på effektivitet og kundetilfredshed, er det vigtigt at du trives med at følge dine og teamets resultater. Du er en teamplayer – der bidrager til det gode samarbejde.

SØG JOBBET
Er du vores nye kollega? Så glæder vi os til at modtage dit CV samt en motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse 1. september og vi behandler ansøgninger løbende. Første samtaler forventes afholdt den 28. og 29. maj og anden samtaler den 11. og 12. juni. Har du spørgsmål, eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Rask på tlf. 2068 0441.

I Dansk Sundhedssikring er virksomhedskulturen uformel og kommunikationen er åben og respektfuld. Vi løfter i flok, og der er kort vej fra idé til handling. Vi bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til de enkelte kunder og samarbejdspartnere. Vi ser mangfoldighed som en ressource og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvem er Dansk Sundhedssikring?

Dansk Sundhedssikring er med over 550.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning, at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi over 280 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er dét, der driver os.

Afdeling: Sundhedsteam Aarhus

Ansøgningsfrist: 24 May 2024

Placering: Tangen, 27, 8200, Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S

Hørkær 12B, 2730 Herlev

Lige fra begyndelsen har vi været dedikerede til sundhed. Vores Sundhedsteam består af læger og sygeplejersker, der til dagligt sikrer, at vores kunder kommer nemt igennem det offentlige og private behandlingssystem. Desuden tager vi ikke kun hånd om vores kunder, når skaden er sket, vi forebygger også skader. Det er drivkraften i vores virksomhed, og det har gjort os til Danmarks største udbyder af sundhedsforsikring.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2554955//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.