Få opslag som dette inden alle andre

Databaseadministrator, der brænder for udvikling og drift af databaseinfrastruktur

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Har du erfaring med Oracle? Vil du have indflydelse og ansvar for store databaseløsninger – og finde de rette løsninger i et komplekst landskab i samarbejde med dygtige kollegaer?

I Alm. Brand Group får du mulighed for at udvikle dine færdigheder i et professionelt miljø!

Om jobbet

Som en del af del af Database & Batch vil du være med til at stå for udvikling og drift af Alm. Brand Groups databaseinfrastruktur på Oracle (19c) og Microsoft SQL-server, som benyttes på tværs i organisationen og understøtter interne og kundevendte systemer. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger i vores infrastruktur og har et godt tværgående samarbejde. Vi baserer os i høj grad på standarder og automatisering for at sikre vores høje oppetid og dermed mere tid til udvikling, rådgivning og optimering.

Dine primære opgaver vil være:

  • Yde rådgivning og installere samt opgradere databaser i forbindelse med nyudvikling og opgradering af eksisterende applikationer
  • Levere 2. level support og eskalere databasefejl til 3. level support (eksterne leverandører)
  • Overvåge og automatisere – inkl. effektivisering af afdelingens opgaver gennem scripting
  • Forbedre og optimere databaseinfrastrukturen – fokus på højt sikkerhedsniveau og høj oppetid
  • Indgå i arbejde omkring valg og design af nye løsninger samt implementering af nye Oracle/MS SQL databasefeatures
  • Yde rådgivning og indgå i arbejdet vedr. Azure samt andre cloudløsninger.

Du kommer til at arbejde tæt med to erfarne DBA-kolleger i teamet. De siger bl.a. følgende om rollen:

”Det er spændende at blive involveret i komplekse problemstillinger – indgå i dialoger med andre dele af forretningen og finde de bedst mulige løsning til gavn for alle.”

Om dig
For at løse opgaverne som databaseadministrator, er det væsentligt, at du har:

  • Erfaring med databaseadministration inden for Oracle. Du vil komme til at arbejde med Oracle 19c hos os – det er dog ikke et krav, at du har arbejdet med den specifikke version, så længe du har arbejdet med Oracle.
  • Erfaren i fejlsøgning og optimering på databaser og SQL-forespørgsler
  • Forståelse for automatisering gennem scripting og kendskab til PowerShell, Unix scripting og/eller Python
  • Evne til at sætte dig ind i nye teknologier og forståelse for IT-arkitektur
  • Interesse i Cloud-løsninger

Du har en struktureret og metodisk tilgang, men evner samtidigt også at tænke nye veje og komme med kreative forslag til løsninger. Vi er et hold, men du kan også selv tage initiativ. Du trives med at løse problemer og være serviceorienteret – og arbejder gerne sammen på tværs af organisationen. Det forventes, at du er god til at formulere dig på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.

Kan du se dig selv i rollen uden at opfylde alle kriterierne, opfordrer vi dig til at søge alligevel. Fortæl os gerne, hvorfor stillingen har din interesse, hvilke forudsætninger, du har for at lære og, hvad du kan bidrage med. Vi tager nysgerrigt stilling til hver enkelte ansøger.

Vi tilbyder

Du vil indgå i en velfungerende afdeling med 2 andre DBA’er i afdelingen ’DBA & Batch’ under området Architecture & IT Operations. Vi har et godt samarbejde, sparring og et stort engagement. Vi har et højt fagligt niveau, gode muligheder for personlig udvikling, og du kan sætte dit eget præg på jobbet.

Vi tilbyder desuden en spændende og udviklende arbejdsplads med en attraktiv lønpakke og personalegoder. Du kan forvente frihed under ansvar og mulighed for hjemmearbejde ifølge aftale.

Ansøgning
Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning og dit CV senest den 23. maj 2024.
Vi behandler løbende. Vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.
Har du brug for at vide mere inden du søger, er du velkommen til at kontakte leder for Database & Batch Jakob Stokholm Jepsen på telefon 3051 4837, alternativt DBA Bjarne Wilken Jensen på telefon 3547 7771, eller DBA Torben Hansen på telefon 3547 7707.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling Commercial

Placeringer København (Midtermolen 7)

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Alm. Brand Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Alm. Brand Group

Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2555197//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.