Få opslag som dette inden alle andre

Bygningsansvarlig til forskningsprogram på Niels Bohr Institutet

Københavns Universitet (KU)



Niels Bohr Institutet ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger en bygningsansvarlig til forskningsprogrammet Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP) med tiltrædelse hurtigst muligt.

Om os
NQCP er et forskningssamarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Københavns Universitet. Programmets mission er at udvikle og bygge kvantehardware og algoritmer til en kvantecomputer, som med hidtil uset regnekapacitet vil kunne løse væsentlige samfundsudfordringer inden for blandt andet sundheds-, klima- og digitaliseringsområdet. NQCP er beliggende på Niels Bohr Instituttet, som er Københavns Universitets institut for fysik.

Vi mangler en erfaren og engageret bygningsansvarlig til programmets laboratoriedrift og organisering. Niels Bohr Institutet er et dynamisk institut med mange interne rokader og nye forskningsprojekter, der kræver opbygning af laboratorier og andre forsknings- og undervisningsfaciliteter. Stillingen er nyoprettet og kræver teknisk indsigt på højt niveau og en professionel tilgang til planlægning, logistik og drift.

Vi søger en person med en teknisk uddannelse, f.eks. ingeniør, maskinmester eller lignende med relevant arbejdserfaring.

Arbejdsopgaver
Som bygningsansvarlig har du ansvar for løbende at finde gode løsninger for lokale- og arealanvendelsen til NQCP’s laboratorier i de af Niels Bohr Institutets anviste bygninger, der er fordelt på flere adresser. Vi lægger vægt på, at du kan komme med klare og overbevisende løsningsforslag for både teknik og indretning, som samtidig er økonomisk holdbare.

Den bygningsansvarlige forventes at kunne gå i dialog med interne samarbejdspartnere på KU samt eksterne virksomheder og leverandører for at opnå optimale logistiske, tekniske og økonomiske løsninger.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere på instituttet, både de der arbejder med bygningsrelaterede opgaver, forskere og teknisk/administrative kolleger. Du vil referere til Head of Technical Support på NQCP.

Vi forventer
Teknisk ekspertise er et absolut must på grund af de mange laboratorier og forskningsfaciliteter, der er del af instituttet. Du skal f.eks. kunne vurdere, hvordan de tekniske behov i en bygning bedst kan løses.

Du har gode projektledelses- og samarbejdsevner og skal kunne begå dig på engelsk, da mange af vores videnskabelige medarbejdere er fra udlandet.

Vi forventer, at du har stor erfaring med forhandlings- og prioriteringsopgaver, og at du har økonomisk indsigt, så du kan styre og overholde et budget

Du arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket, også når der er mange projekter i gang samtidig.

Vi tilbyder
Niels Bohr Institutet er et internationalt velrenommeret forskningsinstitut ved Københavns Universitet med ca. 430 årsværk og en omsætning på 320 mio. kr. Instituttets videnskabelige medarbejdere forsker i fysik og uddanner bachelorer, kandidater og ph.d.er i fysik og nanoscience. Niels Bohr Institutets laboratorier dækker f.eks. optiske og biofysiske eksperimenter, renrum til nanofabrikation, elektronmikroskoper med videre, og instituttet råder over avancerede værksteder for mekanik og elektronik. Niels Bohr Institutet er en spændende arbejdsplads med en stærk, international ånd og stor gensidig respekt på tværs af fagskel. Vi kan tilbyde dig et afvekslende og udfordrende job og et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes som specialkonsulent i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer for akademikere i staten (AC-overenskomsten) eller som maskinmester i ledende stilling i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO – S – fællesoverenskomsten) for maskinmestre på land. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.

Ansættelsen er en projektansættelse frem til 31/12-29.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 3. juni 2024 kl. 12.

Vi sigter mod at afholde samtaler mellem d. 10 og 14 juni.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Claus B. Sørensen, tlf. 28750449.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på https://www.science.ku.dk/

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 03-06-2024

Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: Niels Bohr Institutet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2555476//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.