Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 28. maj 2024 Jurist til offentlig ret i Gentofte Kommunes juridiske afdeling

Gentofte Kommune



Vil du være en del af et fagligt stærkt miljø, hvor dit arbejde skaber værdi? Vil du arbejde et sted med en humoristisk og uformel omgangstone samtidig med, at der er fokus på en god understøttelse af organisationen? Og ønsker du fleksible arbejdsrammer med mulighed for at holde fri, når du har fri?
Så har vi jobbet til dig!
Du får en spændende og varierende arbejdsdag med selvstændige og meningsfulde opgaver. Vi er tæt på kommunens politiske og administrative topledelse, og vi rådgiver hele vejen rundt i organisationen om stort og småt.

Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab med 11 andre jurister med vidt forskellige baggrunde, og hvor vi kan trække på hinandens kompetencer i de komplekse sager. Vi er inddelt i tre teams.

Du bliver en del af vores offentligretlige team sammen med 4 kollegaer, som har baggrund fra henholdsvis KL, Kammeradvokaten, Justitsministeriet/Anklagemyndigheden og Natur- og Miljøklagenævnet. En af teamets jurister fungerer tillige som kommunens databeskyttelsesrådgiver. Vi holder ugentlige teammøder, sparrer løbende med hinanden om de svære eller principielle sager og arbejder løbende på at udvikle vores faglige kompetencer.

Selvom hverdagen kan være travl, går vi op i at levere juridisk rådgivning og bistand på et højt fagligt niveau og på en måde, som kan forstås og anvendes af vores kollegaer.

Du bliver samtidig en del af et godt kollegialt sammenhold med mange gode grin og hyggelige snakke.

Arbejdsrammerne er fleksible med gode muligheder for hjemmearbejde og tilrettelæggelse af arbejdstiden, så det passer den enkelte bedst muligt, og vi holder fri, når vi har fri.

Stillingen
Du vil både skulle rådgive indenfor generelle forvaltningsretlige spørgsmål – særligt på dagtilbuds-, skole- og voksenområdet – og indenfor databeskyttelsesret.
En typisk arbejdsdag kan indeholde opgaver som f.eks.:

  • Rådgivning om håndtering af en konkret klagesag,
  • input til besvarelse af et spørgsmål fra et kommunalbestyrelsesmedlem,
  • udarbejdelse af et juridisk notat til brug for en politisk sag
  • juridiske vurderinger til brug for en afdelings håndtering af en aktindsigtssag,
  • rådgivning om samspillet mellem databeskyttelsesreglerne og øvrige offentligretlige regler,
  • deltagelse i kommunens databeskyttelsesretlige arbejde med compliance, fx ved udarbejdelse af privatlivspolitikker og udformning af samtykker,
  • intern undervisning i forvaltningsretlige emner.

Vi forventer ikke, at du er specialist i hverken serviceloven eller folkeskoleloven mv., hvis bare du har lyst til løbende at sætte dig ind i relevant speciallovgivning - og at du kender den grundlæggende forvaltningsret. Du skal desuden have lyst til at arbejde med databeskyttelsesret - både i forhold til konkrete personsager og som en del af kommunens arbejde med compliance på området.

For at sikre et godt match lægger vi vægt på, at du kan se dig selv i flere af disse udsagn:

  • Du kan lide at fungere i rollen som rådgiver for forskellige faggrupper
  • Du er en stærk formidler, både mundtligt og skriftligt
  • Du evner at træffe hurtige, selvstændige beslutninger med god juridisk dømmekraft
  • Du tænker løsningsorienteret med blik for kerneopgaver og prioriteringer
  • Du trives med at prioritere – og om nødvendigt omprioritere – arbejdsopgaver
  • Du kan håndtere, at dagene kan være svære at planlægge, da akutte opgaver kan rydde bordet - succeskriteriet er derfor ikke at have tømt indbakken eller løst de opgaver du fra morgenstunden havde planlagt, men at have nået det, der på dagen var det vigtigste.

Yderligere oplysninger
Vi tilbyder overenskomstansættelse med en attraktiv løn, der fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og efter principperne om lokal løndannelse. Vi har betalt frokostpause, fleksible arbejdsrammer og flextid.
Du er velkommen til at kontakte souschef Christina Frederiksen, [email protected], tlf. 39 98 01 18, juridisk konsulent, Louise L. Nordang, [email protected], tlf. 39 98 01 14 eller juridisk konsulent Niclas Wildfang Andersen, [email protected], tlf. 39 98 01 15, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning
Du kan søge stillingen via ansøgningsformularerne nedenfor, hvor du vedhæfter en ansøgning, CV og eksamensbevis (bachelor og kandidat).

Ansøgningsfristen udløber den 28. maj 2024.
Vi forventer at holde første samtaler den 3. og den 6. juni og anden samtaler den 11. juni.

Ansøgningsfrist: 28. maj 2024 klokken: 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2555572//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.