Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk IT-projektleder - F&P

Avenida Consult ApS



Er du en erfaren IT-projektleder med teknisk baggrund, som kan drive store og små projekter fra start til slut? Brænder du for at levere de bedste løsninger til rette tid og i rette kvalitet på en moderne teknologisk platform? Så kunne du være den rette person til rollen som Teknisk IT-projektleder hos F&P.

F&P er en brancheforening og arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber, og derudover sekretariatsbetjener vi branchens garantifonde.

Vi søger en erfaren, teknisk og resultatorienteret projektleder til at påtage sig ansvaret for videreudvikling og implementering af store forbrugerværktøjer, interne administrative systemer, infrastrukturprojekter samt digitalisering og automatisering af arbejdsgange samt andre spændende projekter.

Som en del af vores projektlederteam, der har ansvar for IT-projekter på tværs af F&P, vil du arbejde med store forbrugerværktøjer som Pensionsinfo og Forsikringsguiden, samt systemer, der støtter bekæmpelsen af hæleri i Danmark og andre kritiske branchesystemer.

Ambitionsniveauet er højt, og vi har mange spændende projekter samt daglige opgaver, der skal løbes i mål og videreudvikles.

Dine vigtigste opgaver inkluderer:

  • Ledelse af IT-projekter, herunder planlægning, styring, implementering og opfølgning, samt koordinering med forretningen, tidsplaner og budgetter for at sikre en vellykket gennemførelse.
  • Scoping af projekter og kravspecifikation.
  • Sikring af overholdelse af deadlines og håndtering af udfordringer undervejs.
  • Sikring af, at leverancer lever op til aftalte forretningskrav, tekniske standarder, sikkerhedsforanstaltninger og dokumentationskrav.
  • Forventningsafstemning med stakeholders i forretningen og rapportering på styregruppeniveau.
  • Bidrag til udviklingen af F&P's projektmodeller og modenhed.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid viden og forståelse for databasestrukturer, datamodellering, systemarkitektur og IT-sikkerhed.
  • Har grundlæggende viden og interesse for automatiseringsteknologier, AI og cloud-teknologier.
  • Har en videregående uddannelse som datalog, ingeniør eller cand. IT og erfaring som projektleder / Scrummaster på større løsninger – gerne certificeret.
  • Naturligt tager ansvar som projektleder og motiverer kolleger og samarbejdspartnere mod fælles mål.
  • Trives i en dynamisk hverdag med mange opgaver samtidigt.
  • Er god til at formulere dig skriftligt.
  • Bidrager positivt til et samarbejdende miljø, hvor vi sammen styrker Forsikring & Pension.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Ud over spændende og udfordrende opgaver tilbyder vi en 37-timers arbejdsuge i en ambitiøs virksomhed, hvor vi prioriterer trivsel og balance mellem arbejde og privatliv. Vores kultur er præget af faglig sparring, en uformel tone og hurtige beslutningsprocesser.

Derudover har du gode muligheder for udvikling og uddannelse. Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, og vores personalegoder inkluderer en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17%, helbredsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring, 7 ugers ferie, en velfungerende kantineordning, fredagsbar og andre sociale arrangementer.

Vi er et team på 150 kolleger med arbejdssted centralt placeret på Tuborg Havn. Vi sætter pris på høj faglighed og et godt samarbejde. Vi arbejder kontinuerligt på at skabe en sund og positiv arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel er i fokus, og hvor der er gode muligheder for kompetenceudvikling og indflydelse på arbejdsopgaverne.

Interesseret?
Avenida Consult forestår denne rekruttering for os.

Hvis du er interesseret, så send din ansøgning snarest, da vi besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige, Mashiah Moltrup-Ryom, via e-mail på [email protected]

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om F&P
F&P er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber, og derudover sekretariatsbetjener vi branchens garantifonde. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står over for, herunder særligt i forhold til velfærd, tryghed og grøn omstilling.

Job location:
Hellerup

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Mashiah Moltrup-Ryom
Recruitment Director

[email protected]

31455446

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Avenida Consult ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Avenida Consult ApS

Svanemøllevej 41, 2900 Hellerup

Avenida Consult er en dansk IT-konsulentvirksomhed. Vi bor i Hellerup nord for København, og leverer IT-konsulenter til Danmarks førende virksomheder og offentlige institutioner. Vores leverancemodel er baseret på en kreds af fastansatte konsulenter, og en stor base med tilknyttede IT-konsulenter – primært danske.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2556824//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.