Få opslag som dette inden alle andre

Generalister til Center for Medier og Tech

Slots- og Kulturstyrelsen



Generalister til Center for Medier og Tech

Slots og Kulturstyrelsen søger

Interesserer du dig for mediernes vilkår, og hvordan vi sikrer de bedst mulige rammer for danske medier i en ny medievirkelighed, hvor medier og tech i stadig større grad konvergerer? Trives du i en politisk styret organisation og har du lyst til at arbejde i centraladministrationen, så er du måske en af vores nye kollegaer.

Om stillingen
Medieenheden i Center for Medier og Tech søger generalister, som kan bidrage til implementeringen af Medieaftalen 2023-2026 og en række nye EU-forordninger, og som samtidig kan bidrage til enhedens drift og sekretariatsbetjening.

Som generalist i Medieenheden vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • bidrag til implementeringen af medieaftalen, herunder bl.a. i relation til kulturbidragsordningen samt omlægning af mediestøtten
  • bidrag til implementering af EU-regler på hele medieområdet
  • afvikling af ansøgningsrunder til de ordninger og puljer, som henhører under Radio- og tv-nævnet og Medienævnet
  • sekretariatsbetjening af Radio- og tv-nævnet og Medienævnet, herunder forberedelse af nævnssager i form af indstillinger til afgørelser mv.
  • tilskudsadministration, herunder i forhold til udbetalinger, afrapporteringer samt regnskabstilsyn
  • tilsyn med public service-programvirksomhed
  • bidrag til departements- og ministerbetjening
  • bidrag til den øvrige drift i Center for Medier og Tech

Din endelige opgaveportefølje vil afhænge af din profil, erfaring og kompetencer.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for statskundskab, jura, medievidenskab eller lignende.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og endvidere har erfaring med forvaltning. Nyuddannede kan også komme i betragtning.

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

  • er en analytisk og dygtig sagsbehandler, der kan skrive præcise indstillinger og afgørelser
  • kan vejlede og kommunikere til forskellige typer af interessenter
  • har interesse for og evt. konkret erfaring med tilskudsadministration og/eller sekretariatsbetjening
  • har en erhvervsøkonomisk forståelse og kan inddrage dette i sagsbehandlingen, når det er nødvendigt
  • er god til at samarbejde, også i relation til kollegaer med andre fagligheder
  • har gode IT-kundskaber og er omhyggelig i håndteringen af data
  • er udviklingsorienteret og har en (medie)politisk forståelse
  • har interesse for mediebranchen og dennes rammevilkår

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor vi lægger stor vægt på faglig udvikling. Vi løfter i flok og sætter videndeling og kollega-sparring højt, så du vil ikke stå alene med faglige udfordringer.

Vi lægger stor vægt på nærværende ledelse og trivsel. Det betyder bl.a., at du løbende vil have 1:1 møder med din nærmeste leder, at du får hjælp til prioritering i opgaverne og at der samtidig er fokus på work life balance.

Medieenheden består lige nu af 32 medarbejdere og vi er inddelt i tre teams. Der er et tæt samarbejde de tre teams imellem og der er endvidere et tæt samarbejde med alle kollegaerne i centret og styrelsens øvrige kollegaer, ligesom der er et tæt samspil med vores kollegaer i departementet.

De kollegaer, du ikke møder i din opgaveløsning, får du i stedet mulighed for at møde ved personaleforeningens arrangementer, styrelsens personaleseminarer, de årlige sommer- og julefester og ikke mindst ved vores hyggelige fredagsbarer.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne.

Forventet tiltrædelse 1. juli 2024.

Information og ansøgning
Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte chef for Medier Gitte Møller Larsen på tlf. 51 48 69 64 eller chefkonsulent Eva Sønderstrup-Andersen på tlf. 33 73 33 59.

Ansøgning sendes via Slots- og Kulturstyrelsens elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 20. maj 2024. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser med karakterudskrifter og andre relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21 og 22.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Afdeling:
Hammerichsgade 14, København V

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Slots- og Kulturstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Slots- og Kulturstyrelsen

Hammerichsgade 14, 1611 København V

Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen forvalter desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.

Arbejdspladsen har lige nu 250 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 30 færdiguddannede samt 40 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2557124//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.