Få opslag som dette inden alle andre

Onkologisk Afdeling R-laboratoriet søger bioanalytiker der brænder for patientkontakt.

Region Syddanmark


Bioanalytiker til R-laboratoriet Onkologisk Afdeling R, OUH
Da 2 af vores gode medarbejdere har valgt at studere videre, søger vi nu 2 faste bioanalytiker og 1 vikar. Du skal have lyst til at arbejde i et lille team, hvor det er vigtigt, at du har en positiv indstilling til mødet med patienten og til kollegaerne.

R-Laboratoriet er en del af Onkologisk afdeling R. Vi arbejder med den gode præanalytiske kvalitet og den professionelle respektfulde patientkontakt, når vi servicerer ambulante patienter fra Onkologisk Afd. R og Hæmatologisk Afd X.

Vi har 2 faste stillinger og et vikariat på 37 timer ugentligt til besættelse pr. 1. august 2024, eller hurtigst herefter. Vikariatet er på 6 mdr.

Du vil blive en del af et team på 9 engagerede og fagligt dygtige kollegaer. Din daglige arbejdstid vil være man-tors 7.30-15.00. Fredag 7.30- 14.30.
Der kan forekomme enkelte dagvagter i forbindelse med helligdage omkring jul og påske.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Blodprøvetagning – (største del af den daglige arbejdstid)
  • Blodprøvetagning i intravenøs port
  • Anlæggelse af PVK
  • Optagelse af EKG
  • Servicering af akutmodtagelsen i Afd. R og Afd. X

R-laboratoriet har en stor protokol-produktion, som du på sigt vil kunne blive en del af.

Vi forventer af dig

  • At du kan håndtere, at størstedelen af din arbejdsdag indbefatter patientkontakt
  • At du kan arbejde selvstændigt
  • At du kan træffe beslutninger i en uforudsigelig hverdag
  • At du kan tage ansvar i opgaveløsninger
  • At du er god til at kommunikere også med tværfaglige samarbejdspartnere

Det vil være en fordel

  • At du har kendskab til BCC
  • At du har kendskab til Bookplan

Vi tilbyder dig

  • En grundig oplæring
  • Gode og hjælpsomme kollegaer
  • En arbejdsplads med ansvarsfølelse for at løfte i flok
  • Medinddragelse i opgaveløsninger

Hør mere
Du er meget velkommen til at kontakte overbioanalytiker Anne Juhl på tlf. 51428359, hvis du har brug for yderligere informationer.

Ansøgningsfrist: 9. juni 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 19. juni 2024.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.

Afdeling: Onkologisk Afdeling R Odense

Stillingsbetegnelse: Bioanalytiker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 09 Jun 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2557722//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.